Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Jordbærlikør fra Aalborg er et kæmpe hit i sommervarmen

Af Michael Qureshi

Internationalt design, økologi og lokale råvarer skal gøre det nye nordjyske likørbrand Queens Of Denmark verdenskendt.

Flere danske top-cocktailbarer foretrækker allerede det nye danske produkt forud de mere etablerede internationale brands.

“De danske mikroproducenter har bevist sit værd indenfor whisky, gin og rom men vi mangler at se en virkelig lækker likørserie.”

Sådan siger Titte Skotlander Hansen, der står bag det nye likørbrand Queens Of Denmark. I første omgang til danske butikker, men der er allerede forhandling med importører i England, Tyskland, Frankrig, Italien og USA.

“Vi har fra starten ville lave et produkt der smager som du har lavet det selv, er til at betale og samtidigt skalerbart til hele verden,” siger Titte.

Det er også samme virksomhed, der står bag Herbie Gin, som for nylig sendte en lyserød gin på gaden, som skal udfordre rosé. Læs om det her

Allerede en succes hos cocktailbarerne

Likør er en fast del af sortimentet på alle cocktailbarer i hele verden, og det nye danske likørbrand ser ud til at have ramt et hul i markedet. På cocktailbaren Pustervig i Aarhus bruger man fx Queens Of Denmarks Økologiske Jordbærlikør.

“Jordbærlikørens sødme, friskhed og frugtighed er interessant for cocktailbartendere, da den nemt kan indgå i et utal af cocktails og så fungerer den ligeledes fantastisk rent i glasset, sammen med mousserende vin eller med tonic,” siger Jeppe Wadsholt fra Pustervig, hvis menukort primært består af danske produkter.

Jordbærlikør fra Aalborg er et kæmpe hit i sommervarmen

Også hos Claus Meyers Almanak i København har man kastet sig over Queens Of Denmarks likører, der er at finde på menukortet som blandt andet en moderne dansk negroni.

På det nye spillested Hotel Cecil i København, kan man også nyde en Jordbær Russian med Queens Jordbærlikør, dansk vodka og sødmælk – en dansk version af den klassiske White Russian.

Retro sælger

Likøruniverset er bygget op i den pinup-stil som prægede 50’erne og det er der en grund til, mener Titte:

“Det er en stil, der tiltaler både mænd og kvinder i alle aldre, og ting skal ikke bare smage godt men også se godt ud, når det står på hylden derhjemme,” siger hun.

Queens Of Denmarks Økologiske jordbærlikør koster kr. 199,- for en flaske med 70 cl og er i Aalborg at finde hos bl.a. Salling Super, hvor man gratis kan prøvesmage den og hvor der er fokus på jordbær hele ugen. Derudover kan den også prøvesmages i Mums i Gug.

Del artikel

Andre læser også