Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Perfekt sommeraktivitet: Her kan du plukke jordbær tæt på Aalborg

Det ser endelig ud til, at sommervejret er på vej – og er der noget hyggeligere end at tage på tur i det danske land og plukke jordbær?

Selv-pluk er et kæmpe hit for store og små, og selvom vi byboere er vant til at jordbær er noget, der findes i bakker i supermarkederne, så kræver det faktisk ikke nogen særlig lang tur, for at finde et sted, hvor man kan plukke dem selv.

Vi har her listet de steder, der ligger tættest på Aalborg:

Flygers Gårdbutik, 10 km. fra Aalborg

Sætter du kursen mod Nibe, så når du før eller siden til Flygers Gårdbutik på Nibevej.

Her er der allerede gang i jordbærplukkeriet, og sidste weekend var sæsonens første.

Flygers Gårdbutik skriver, at man selv skal huske bøtter til at plukke jordbær i.

Pris: 18 kr. pr. 500 gram

Adresse: Nibevej 489, 9240 Nibe

Haldager Bær, 12 km. fra Aalborg

Kun 12 km. fra Aalborg kan du også plukke jordbær – og her er sæsonen allerede skudt i gang.

Haldager skriver på Facebook, at der er åbent dagligt i hele sæsonen fra 12-18, inklusive weekenden.

Selvpluk-marken findes i år på Haldagervej 288 ( modsat jordbærskiltet)

Vi vover pelsen og åbner selvplukmarken i morgen torsdag d. 19/6. Der er åbent dagligt fra 12.00-18.00, så længe der er bær. Pris 30 kr/kg.

Vi modtager mobilepay og kontanter. Bemærk venligst, at der kun plukkes i vores emballage, men medbring meget gerne fade, kasser, skåle eller lign. til at fragte hjem i. Selvplukmarken findes i år på Haldagervej 288 ( modsat jordbærskiltet) Vi glæder os til at byde jer velkommen i marken. Mange hilsner fra Fam. Mogensen.

Pris: 30 kr. pr. kilo

Adresse: Haldagervej 293, 9440 Haldager

Følg med på deres Facebook her.

Føltved, 17 km. fra Aalborg

Nordjyllands nok mest kendte jordbærbrand, Føltved, ligger kun 18 km. fra Aalborg.

Føltved er blandt andet kendt for deres fine vejboder med jordbær, men du kan også plukke selv.

Hos Føltved skydes pluk-selv-sæsonen i gang efter Sankt Hans – hvis de modne jordbær altså er piblet frem.

Pluk-selv er forbeholdt weekenderne, men kun hvis vejr og marker tillader det.

Pris: 35 kr. pr. kilo.

Adresse: Hedegårdsvej 10, 9362 Gandrup

Følg med på deres Facebook her.

Perfekt sommeraktivitet: Her kan du plukke jordbær tæt på Aalborg

Stensgård Jordbær, 39 km. fra Aalborg

Går turen til én af Nordjyllands hyggeligste sommerbyer i år, så kan du passende plukke jordbær på vejen.

På Løkkensvej i Vittrup ligger nemlig en gård, hvor jordbærmarkerne lige nu blomstrer – og snart er der store, fede jordbær klar til plukning.

Stensgård Jordbær skriver på deres Facebook, at de forventer, at man kan plukke jordbær hos dem fra 20. juni.

Følg selv med på deres sociale medier, for at holde øje.

Pris: 18 kr. pr. 500 gram.

Adresse: Løkkensvej 875, 9480 Vittrup

Følg med på deres Facebook her.

Lunden, 28 km. fra Aalborg

Et andet sted i Vendsyssel, er der også gang i jordbærsæsonen.

Hos Lunden i Klæstrup forventer man at være klar til jordbær-pluk efter Sankt Hans, og nedtællingen er derfor for alvor i gang.

Lunden åbner først for selv-pluk, når man er sikre på, at der er jordbær nok til alle – og sæsonen forventes at vare en lille måneds tid.

Pris: 35 kr. pr. kilo.

Adresse: Gl. Klæstrupvej 61, 9740 Jerslev J

Følg med på deres Facebook her.

Jensen Jordbær, 56 km. fra Aalborg

I den anden ende af Nordjylland, ved Sæby, venter Jensen Jordbær også på, at årets jordbær er klar til høst.

Også her forventer gårdejerne, at pluk-selv kan starte på den anden side af Sankt Hans – og er de modne før, så vil de opdatere det via deres sociale kanaler – præcis ligesom de andre.

Det er jordbærarterne Polka og Korona, som Jensen Jordbær forhandler på gården.

Pris: Ikke oplyst

Adresse: Hestvangvej 6, 9300 Sæby

Følg med på deres Facebook her.

Mangler vi nogen? Så send dem her.

Del artikel


Korte videoer

Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.