Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Jonny Hefty pryder Aalborg Jule Akvavit: Skulle skrive autograf til dronningen

Af Michael Qureshi
Foto: Keilowphotos
Foto: Keilowphotos

Af Kathrine Larsen

Aalborg Jule Akvavit blev lanceret onsdag eftermiddag. Det fandt sted på Studenterhuset, hvor Lars Kragelund Jensen, direktør for De Danske Spritfabrikker, præsenterede Aalborg Jule Akvavit anno 2016.

Som altid har snapsen en kommen smag efterfulgt af appelsin og anis, perfekt til det danske julebord. For som Lars Kragelund Jensen sagde ”så er indholdet det samme, men indpakningen er ny”.

Denne gang er det den gamle Aalborg dreng, Jonny Hefty som har været med til at dekorere flasken.

Flasken er blevet beklædt af et digt skrevet af Jonny Hefty, som fortæller om rapperens eget forhold til julen.

Samarbejdet med akvavit kom i stand, da Aalborg Akvavit ledte efter en nordjysk digter, og Jonny Heftys navn blev nævnt i den sammenhæng, og det er Hefty stolt af.

”Aalborg Akvavit er jo flyttet til Norge, og det er jo ikke så godt for byen, da det jo er en del af vores profil. Så prøver Aalborg Akvavit at holde den Ållern, som man siger” fortæller Jonny Hefty om valget om ham, som årets nye repræsentant for Aalborg Jule Akvavit.

”Jeg føler også jeg har løst opgaven på en lidt anden måde, fordi normalt er Jonny Hefty sådan en med røvsnaps og lange underhylere, bar røv og bøllehat og båthorn og sådan noget. Men her er jeg gået i helt den anden grøft og skrevet noget, som jeg næsten vil kalde et smukt nordjysk naturdigt”, fortæller han videre.

Aalborg Jule Akvavit

Jonny Hefty blev bedt om skrive et digt om hans forhold til julen. Det var helt bevidst fra hans side at holde sig fra nisser og grantræer, da han syntes, den vinkel var set for mange gange før.

”Så jeg har bare bygget det op på stemninger, på minder, på nordjysk natur. Det der med at være ude hele dagen og få lidt saltvand i håret, og så komme hjem, komme ind, finde noget varme, finde noget hygge, finde noget nærvær med familien, og med solen i øjnene og selvfølgelig med en god Akvavit til at slutte en god dag af på”, fortæller Jonny Hefty med et glimt i øjet.

Aalborg Akvavit har været meget tilfredse med deres samarbejde med Jonny Hefty. Direktør, Lars Kragelund Jensen fortæller ”Vi har været imponeret over hans evner, og den måde han formidler kunsten på.”

Jonny Hefty og Aalborg er to ting, der nærmest går hånd i hånd i dag.

”Jeg har egentlig altid være en eller anden form for selvudnævnt kulturpersonlighed i Aalborg, men når man så laver noget, der kommer på 130.000 eller 140.000 flasker snaps, og man skriver en autograf på en af dem til dronningen, så håber jeg, det ikke kun er min mor og mig selv der er stolt, men at hele byen tænker, det der fungerer egentlig meget godt”

”Så jeg er stolt og glad og også lidt snapsefuld, fordi det går lidt hurtigt, når man ikke har fået frokost”, slutter Jonny Hefty af.

Aalborg Jule Akvavit
Der blev serveret smørrebrød til de sultne

Og arrangementet gik da bestemt heller ikke ned på snaps. Der var snaps, øl og vand i lange baner, for dem der havde lyst. Senere kom der også lækkert smørrebrød på bordet til at skylle snapsen ned med.

Lanceringen af Aalborg Juleakvavit blev afholdt sammen med Studenterhusets Poetry Slam, hvor Jonny Hefty naturligvis også selv deltog. Han løb dog ikke selv med sejren, det gjorde Mads Bjergen som publikums favorit.

Poetry Slam og lanceringen af den nye Aalborg Jule Akvavit er dog heller ikke to uforlignelige ting. Ifølge direktør, Lars Kragelund Jensen får ”Akvavit talen til at flyde. Det er et virkemiddel, som bringer folk tættere på hinanden”.

Eftermiddagen sluttede af med, at blev der uddelt Jonny Hefty-signeret Aalborg Jule Akvavit til de heldige.

Her er det digt, som Jonny Hefti har skrevet om Aalborg Jule Akvavit 2016, og som altså også blev sendt til Dronning Margrethe!

’Mørke dage nordpå’ af Jonny Hefty

”En flaske med ord på – til mørke dage nordpå – et flydende fyrtårn – en flaskepost – et lejrbål i blåsort nattefrost – krystalklare rim og en ‘bette een’ til poeten – så hjertevarmen breder sig – stille og roligt – man er vel nordbo – istapper drypper om kap – ildrøde kinder brænder – vintersolhverv – de store drenge råber ‘ulven kommer’ og hyler mod månen – nordjysk lune og højt til loftet – langt ude på baglandet – forrevne marker og skæve skove med nøgne grene – lyng, marehalm, skummende bølger – vestenvindblæste venskaber og vinterbade – lukker den indre viking ud – (husk at lukke den ind igen) – de gamle siger lyset er fantastisk oppe nordpå om vinteren – ren medicin for sjælen – som at finde rav, eller en konkylie, efter en lang dags søgen på stranden – fygende sand og saltvand – lange skygger – en til det andet ben – tegner hjerter i sandet – traveture og frokostborde – samler tankerne, vennerne, familien – indre varme – en skarp solnedgang ude i horisonten – nærvær – snapseglas og saunagus – det kan mærkes i huden…”  

Fik du læst?

Mette overtog nedslidt hotel: Nu er Hvide Hus på toppen igen

Direktør for Hotel Comwell Hvide Hus, Mette Bonderup
Direktør for Hotel Comwell Hvide Hus, Mette Bonderup

Del artikel

Andre læser også