Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Tilbage efter kræftsygdom: Jonny Hefty og Jøden er klar til at give den gas

Af Christopher Høeg Lundberg
Foto: Skråen
Foto: Skråen

“Ukrudt forgår ikke så let. Det gør krudt i røven heller ikke”

Sådan skriver duoen selv som indledning til deres kommende koncert.

I februar meldte Jonny Hefty nemlig ud på sociale medier, at han var blevet ramt af kræft, og derfor blev alle annoncerede koncerter udskudt.

Men nu er Aalborgs undergrundsborgmester igen klar til at give den max gas!

Klassikerne er med

Fredag 13. december byder Skråen derfor indenfor til en aften, du ikke vil gå glip af!

Jonny Hefty og Jøden deltog tidligere i september i 40-års fejringen af dansk hiphop til en stort anlagt fest i Forum, hvor duoen også gav et nummer.

Den aften gik det op for dem, at Jonny Hefty igen var Jonny Kræftfri.

Til koncerten i Skråen har de det klassiske bagkatalog med, du allerede holder hjemmefest til, som “Gamle Dreng”, “Muggen Røv”, “Kom Igen” og “Kylling” – ligesom du også kan få fornøjelsen af nye og kommende klassikere fra Static lydlaboratorium.

Er du forhindret i Aalborg, skal du ikke være ked.

Jonny Hefty og Jøden feat. DJ Static rammer også København og Århus, men mon ikke den fedeste fest bliver på Heftys hjemmebane.

Du kan se mere info om koncerten og købe din billet på linket her.

Del artikel