Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Ork satme: Jonny Hefty laver kunstudstilling på gammel stripklub

Foto: Daniel Brandt
Foto: Daniel Brandt

Hvis vægge kunne tale, kunne vi godt tænke os en lille snak med væggene på Borgergade 2, der bare emmer af Aalborg-historie.

Den lyst er ikke blevet mindre med den seneste nyhed fra lokalerne.

I flere årtier husede adressen den ikoniske natbar og stripklub Maxim Bar, og siden 2019 har baren med det sigende navn Borgergade 2 underholdt nordjyderne med lækre cocktails, brætspil, specialøl, bordtennis, bordfodbold – og ikke mindst kunst på væggene.

I hele januar bliver væggene fyldt med endnu mere Aalborg-historie, når rapper, street art-kunstner og uofficiel undergrundsborgmester Jonny Hefty udstiller i de berømte lokaler.

“Hver måned giver vi en lokal kunstner muligheden for at udstille hernede helt gratis.

Det er oftest upcoming kunstnere, der får chancen, men da vi så Jonny Heftys nyeste påfund, kunne vi simpelthen ikke sige nej,” fortæller Ann-Sofie Anker, medejer af Borgergade 2.

Og hvad kan man så opleve på væggene?

Ork satme: Jonny Hefty laver kunstudstilling på gammel stripklub

Dobbelt-genbrug på væggene

Det er naturligvis Jonny Heftys karakteristiske “Muggen Ræv”, der er flyttet ind.

“Ræven er kravlet ned fra byens vægge og ind på gamle guldrammede malerier,” forklarer Jonny Hefty, da vi møder ham i Borgergade 2.

Jonny Hefty – med det borgerlige navn Jakob Ørom – har været på genbrugsjagt i byens genbrugsbutikker for at finde gamle malerier, som har fået nyt liv i Jakobs kyndige hænder.

Ork satme: Jonny Hefty laver kunstudstilling på gammel stripklub

Der er dobbelt op på genbrugstanken, for de mange mugne ræve, der nu pryder malerierne, er nemlig “genbrugs-ræve”, som tidligere har prydet alt fra halvmarathon-medaljer til plankeværker rundt omkring i byen.

“Det er jo meget hiphop at sample, og jeg har jo nærmest samplet mig selv med de her kunstværker,” forklarer Jonny Hefty.

Kunstværkerne sælges til priser, som alle nordjyder kan forstå.

Linoleumstryk kan købes for 500 kroner, mens det dyreste maleri – som i øvrigt allerede er solgt – kostede 2.200 kroner.

“Jeg vil hellere sælge en masse billeder til folket end et eller andet dyrt maleri til 28.000 kroner til en bankdirektør,” siger Hefty.

Ork satme: Jonny Hefty laver kunstudstilling på gammel stripklub

Har du en lokal kunstner i maven?

Resten af januar får den mugne ræv lov til at pryde væggene i den gamle stripklub, og spurgt til, hvordan det er at udstille i så historiske Aalborg-lokaler, er svaret klart.

“Jeg har faktisk kun været på det gamle Maxim Bar én enkelt gang, og det kan jeg ikke engang huske,” siger Hefty med et kæmpe grin, inden han roser Borgergade 2’s initiativ med at udstille lokale kunstnere.

“Det er ordnede forhold, hvor værkerne er beskyttet bag glas, og det er sgu fedt, at man giver lokale kunstnere mulighed for at udstille i så fede omgivelser.”

Ork satme: Jonny Hefty laver kunstudstilling på gammel stripklub

Jonny Hefty er allerede i gang med at skabe flere af de særlige Muggen Ræv-malerier.

“Det er nok blevet en ting for mig nu.

Jeg er blevet lidt bidt af det, og det er fedt at arbejde med, hvordan de forskellige mugne ræve kan passe sammen med de gamle kunstværker.”

Hvis du selv er lokal kunstner, kan du altid række ud til Borgergade 2, hvis du drømmer om at få dine værker udstillet.

Åbningstiderne på Borgergade 2 er torsdag 16.00-01.00, fredag 16.00-02.00 og lørdag 16.00-02.00.

Fang dem her.

Del artikel


Korte videoer

Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.