Efter fem udsolgte shows: Jonas Mogensen laver ekstra show i Aalborg
Da komiker Jonas Mogensen blev annonceret på plakaten hos Skråen, blev de første par shows lynhurtigt udsolgt.
Faktisk er hele fem shows i september og oktober helt booket.
Heldigvis har Skråen besluttet sig for at tilføje en ekstra dato, så du får dermed en sidste chance for at opleve den nordjyske komiker for fuld udblæsning.
Det bliver onsdag den 18. oktober klokken 21.00.
Showet Trummerum er hans første onemanshow.
Fejring af de små og nære ting
Jonas Mogensen vandt i 2015 talentprisen ved Zulu Comedy Galla og har siden da vist sit store talent både på livescenen og på TV.
Derudover har han gjort sig som tekstforfatter på diverse underholdningsprogrammer, indtil han og makkeren, Kasper Gross, fik hul igennem med deres egen tv-serie, Minkavlerne, der igennem 3 sæsoner har vist sig at være en regulær seermagnet for TV2 Zulu.
Sidst, men ikke mindst udmærkede han sig i efteråret 2021 ved at vinde 5. sæson af TV2’s store underholdningssucces, Stormester.
Om onemanshowet siger Jonas:
“Efter Minkavlerne og andet tv har fyldt rigtig meget for mig de seneste år, kan jeg mærke, at jeg tænger til at komme ud og lave en masse stand-up.
Jeg synes, det er ved at være tid til, at jeg laver mit første onemanshow. Det er selvfølgelig nervepirrende, men et par af min mors strikkeveninder har forsikret mig om, at det nok skal gå.
Showet bliver en sammensætning af små fortælleringer fra min og mine nærmestes hverdag.
Ikke fordi der sker alle mulige vilde ting i mit liv. Tværtimod, så er jeg på mange måder en helt gennemsnitlig, dansk familiefar.
Det bliver mere en lille fejring af de små og nære ting, som tilsammen udgør hverdagens trummerum.”
Køb billetter til Jonas Mogensens show her.