Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Minister bekræfter beslutning: Jomfru Ane Gade lukker ned torsdag

Af Michael Qureshi

Som det blev varslet tidligere i dag, så skulle Epidemiudvalget på et møde onsdag eftermiddag tage stilling til den betændte smitte-situation i Aalborg.

Her kom der et forslag med stor opbakning både fra Aalborgs borgmester samt på højeste niveau i regeringen, at man lukkede Jomfru Ane Gade ned.

Det er nu vedtaget,  oplyser erhvervsminister Simon Kollerup (S) efter møde i Epidemiudvalget over for TV 2.

Jomfru Ane Gade lukker fra i morgen torsdag d. 3. juni og foreløbig 14 dage frem. Den kan dog forlænges.

“Vi vil en uge inde i perioden lave en ny vurdering af, som der er grundlag for at gøre andet,” siger han.

Beslutningen er taget efter indstilling fra Epidemikommissionen, som rådgiver regeringen om corona-håndteringen.

Ingen skole – men til fest i Gaden

Det har den seneste uge været et brandvarmt emne, at uddannelser og idrætsliv skal lukke ned i en sogn-nedlukning, imens man kan gå til stor fest i Jomfru Ane Gade.

Budolfi sogn og Vor Frelser sogn i Aalborg er begge lukket ned efter for høje smittetal, og det har resulteret i at blandt andet Aalborg Teater og flere skoler holder lukket.

Tal som DR fik fra Patientstyrelsen viste, at en stor del af smittekæderne havde en forbindelse til Gaden.

Krisen fortsætter for Aalborg på smittetallene, som desværre er afgørende for, hvorvidt kommunen i værste tilfælde lukkes ned.

Aalborg Kommune buldrer videre mod et incidenstal på 200, og er nu i Top 3 i Danmark med højeste incidenstal.

I front på trist liste som storby

Foran Aalborg ligger små kommuner som Samsø og Dragør, så Aalborg er klart den storby i landet, hvor det står værst til.

Dermed har Aalborg nu overhalet Frederiksberg Kommune på tredjepladsen.

Aalborg Kommune har onsdag et testkorrigeret incidenstal på 187,25, mens København tilsvarende har et incidenstal på 158,10.

Grænsen for at blive nedlukket som kommune er heldigvis hævet til et incidenstal på 300, så der er stadig noget tid at løbe på.

Del artikel

Andre læser også