Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Job som erhvervsmægler: Spiller vigtig rolle i en storby som Aalborg

Af Christine Luca Hornemann

Inden længe udklækkes en række færdiguddannede kandidater fra Aalborg Universitet, og mange skal ud og søge efter deres første job.

Nogle går målrettet efter en bestemt type job, mens fremtiden for andre måske er en anelse mere uvis.

MigogAalborg har været på besøg hos Aalborgs og regionens største erhvervsmæglerfirma Nybolig Erhverv Aalborg, hvor vi har mødt erhvervsmægler Nikolaj Kjelder på 28 år.

Nikolaj Kjelder er vokset op i Gug, og efter endt folkeskole startede han på Aalborg Universitet i 2010, hvor han tog en bacheloruddannelse i HA, Almen Erhvervsøkonomi. Efter at have færdiggjort bacheloren, startede han på kandidaten Cand. Merc International Business Economics.

Var et halvt år i San Francisco

Under sin uddannelse var Nikolaj et halvt år i San Francisco, da uddannelsen har meget fokus på at klæde de studerende på i forhold til at arbejde på innovative platforme – også med fokus på en eventuel udenlandsk karriere.

Job som erhvervsmægler: Spiller vigtig rolle i en storby som Aalborg

”Jeg troede, at jeg skulle arbejde med noget internationalt i enten København eller i udlandet. Så da jeg blev færdiguddannet i 2015, og endnu ikke vidste hvad jeg ville, havde jeg et par jobsamtaler i København,” fortæller Nikolaj.

Men Nikolaj fik øje på erhvervsmæglerbranchen som en mulighed for sin fremtidige karrierevej.

Erhvervsmæglerbranchen er ikke underlagt den samme offentlige bevågenhed, som den almene ejendomsmæglerbranche. I denne branche arbejder man fortroligt og ubemærket med de største ejendomstransaktioner, handler, vurderinger, projektudvikling og udlejninger på erhvervs- og investormarkedet.

Fortrolighed og diskretion er vigtig

Her rådgives professionelle kunder, klienter og investorer, for hvem fortrolighed og diskretion er forhold, der er helt afgørende.

”Jeg havde faktisk ikke overvejet den mulighed. Jeg tænkte ikke over, at et arbejde som  erhvervsmægler var en mulighed, da jeg var i gang med universitetslivet. Der er meget fortrolighed og diskretion over at være erhvervsmægler, da man samarbejder med og arbejder for professionelle beslutningstagere, som forventer den fornødne diskretion omkring de konkrete cases .

Måske er det netop dette forhold, der gør at den almene studerende på universitetet ikke kender ret meget til branchen,” fortsætter Nikolaj.

Økonomistillingen var ikke drømmen

Selvom mange studerende har en forestilling om, hvad de vil arbejde med efter endt uddannelse, kan mange hurtigt blive overrasket over mulighederne, hvilket gør, at det kan være svært at finde ud af, hvor man selv passer ind.

For Nikolaj var løsningen ikke at sidde i en økonomifunktion, som han oprindeligt havde troet – i dag kan han se, at så var hverdagen blevet for triviel for ham.

”Jeg gik i et stykke tid uden et arbejde, og endte med at få et arbejde i økonomiafdelingen på Aalborg Havn. Jobbet var egentlig ganske fint – men jeg fandt hurtigt ud af, at jeg havde brug for lidt mere aktivitet og adspredelse i hverdagen.

Kort tid efter begyndte jeg at søge andre veje. En dag så min far én annonce, hvor Nybolig Erhverv søgte en erhvervsmægler, og så tog jeg chancen. Efter et par spændende samtaler blev jeg ansat, og det er en beslutning, som jeg aldrig har fortrudt,” fortæller Nikolaj.

Ikke nødvendigt at være uddannet ejendomsmægler

Uddannelsesvejen til en karriere som erhvervsmægler er ikke fastlagt på forhånd. Det er ikke nødvendigt med en ejendomsmægleruddannelse for at blive erhvervsmægler.

Faktisk kan den i de fleste tilfælde ikke bruges til ret meget i erhvervsmæglerbranchen.

Hos Nybolig Erhverv Aalborg kommer alle mæglere med en stærk finansiel baggrund fra pengeinstitutter og universitetet. Og så er der en mulighed for at tage en Diplom Valuar, som kan læses i Aarhus og København eller eksempelvis udbygge CV’et med HD-uddannelser via Universitetet.

Job som erhvervsmægler: Spiller vigtig rolle i en storby som Aalborg

”Arbejdet er meget netværkspræget, hvor relationer og en ordentlig og seriøs rådgivning kombineret med en målrettet arbejdsindsats er grundingredienserne til succes og resultater.

Som erhvervsmægler kommer man i tæt relation med beslutningstagere på alle niveauer, virksomhedsejere, investorer og udlejere og deres rådgivere. Mange af de personer, man møder, er beslutningstagerne, hvilket gør at man skal være klædt godt på fagligt og være velforberedt,” forklarer Nikolaj Kjelder.

”Der var en klar forståelse fra indehaverne for, at jeg kom fra Universitet, og selvom jeg som nyuddannet kandidat ikke havde fået det hele sat i kontekst med erhvervslivet endnu, så kunne  jeg være afslappet, og tage mig tid til at lære det jeg skulle og udvikle mig ,” fortæller Nikolaj.

Bliv en del af et fedt team

Nybolig Erhverv Aalborgs team består af de tre indehavere Mattias Manstrup, Steen Royberg og Kim Jacobsen, herudover er der 5 ansatte erhvervsmæglere og rådgivere samt et stærkt team af sagskoordinatorer og sekretærer.

På kontoret i Aalborg er der 12 ansatte. Mattias, Steen og Kim ejer ligeledes Nybolig Erhverv Aarhus, hvor der er 14 mand på kontoret.

”Selvom vi er fordelt på to lokationer, så er vi én stor virksomhed, og det giver både os og vores ansatte en masse spændende muligheder for at udvikle sig hos os. Vi er altid på udkig efter det næste erhvervsmæglertalent blandt de nyuddannede kandidater fra universiteterne”, udtaler Mattias Manstrup, indehaver og leder af kontoret i Aalborg.

”Vi var fra første samtale ikke i tvivl om, at Nikolaj havde alt det, der skulle til for at kunne blive en fantastisk god erhvervsmægler”. Direkte adspurgt får MigogAalborg Mattias til at beskrive dette lidt dybere, idet han nævner 3 grundlæggende egenskaber, der skal til, for at blive en god erhvervsmægler: Personlighed, faglighed og viljen til ville.

Job som erhvervsmægler: Spiller vigtig rolle i en storby som Aalborg

”En god erhvervsmægler skal fremfor alt være et vellidt menneske, som formår at begå sig professionelt, seriøst og med en respekt og ydmyghed i forhold til opgaven og kunden. Omvendt skal man også have en personlighed, hvor man brænder sig fast på nethinden hos de mennesker, man omgås – balancen er svær, og en kunst som man skal lære at mestre”, siger Mattias.

En interessant branche for folk med ambitioner

Han tilføjer;

”Dernæst er vi i en branche, hvor selv små fejl kan få store økonomiske konsekvenser, så vi fokuserer meget på at få velkvalificerede medarbejdere med en solid grundlæggende uddannelse og økonomisk og juridisk forståelse. Endeligt er det viljen til at ville, der fostrer evnen til at kunne”, siger Mattias med et smil.

Hvor der er vilje, er der vej. Har man som person store ambitioner for fremtiden og er interesseret i at begå sig i en branche som kræver ben i næsen, så kan erhvervsmæglerbranchen være en meget interessant vej at gå.

”Man kommer meget langt med en vilje til at ville gøre en forskel for sine kunder og i en sag. Vi lægger ikke skjul på, at vi forventer meget af os selv og vores medarbejdere, og vi forventer, at der ydes en arbejdsindsats ud over det sædvanlige.

Men med ekstraordinær arbejdsindsats følger altid belønning og faglig udvikling og indsigt, og netop derfor er vores medarbejderes vilje til at ville en meget væsentlig grundsubstans for os”, forklarer Mattias.

“Der er mange måder, man kan blive erhvervsmægler på. Der er mange unge fra Universitetet, der ikke aner, at muligheden er til stede og er klar over, at deres kompetencer kan bruges herinde,” slutter Nikolaj Kjelder.

”Vi er altid på udkig efter nye velkvalificerede medarbejdere til vores virksomhed – og skulle der gå endnu en kandidat som Nikolaj rundt derude, så er man altid velkommen til at kontakte os”, slutter Mattias.

Skulle du være mere nysgerrig på et job som erhvervsmægler kan du kontakte Mattias Manstrup på mail mam@nybolig.dk

Eller du kan kontakte og læse mere om Nybolig Erhverv Aalborg her

Del artikel


 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien