Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

EM-helten skal hyldes: Joakim Mæhle kommer på Aalborg Stadion

Af Emil Kjær Jørgensen

En af de helt store profiler under sommerens EM-slutrunde var nordjyske Joakim Mæhle, der med kondition som en hest og teknik som Roberto Carlos brillerede med den ene gode aktion efter den anden på venstrekanten.

Nu har du en unik mulighed for at være med til at hylde ham lige her i Aalborg, når AaB møder FCM på hjemmebane klokken 18.00 på lørdag.

Læs vores portræt af Joakim Mæhle lige her.

Flere personer hyldes på station

Den tidligere AaB-spiller vil nemlig blive hyldet på Aalborg Portland Park på lørdag sammen med fysioterapeut Morten Skjoldager og den tidligere fysiske træner Ashley Tootle og kampjubilar Jakob Ahlmann.

På lørdag kl. 18.00 spiller AaB sæsonens første hjemmekamp på Aalborg Portland Park mod FC Midtjylland, og en af tilskuerne til kampen bliver altså den tidligere AaB-spiller Joakim Mæhle, der spillede en stor rolle, scorede to mål og lavede en assist under sommerens EM-slutrunde, hvor Danmark nåede til semifinalen.

Den nuværende Atalanta-spiller vil til kampen blive hyldet på banen for sin præstation, mens også Morten Skjoldager, der er fysioterapeut for AaB og landsholdet, ligeledes vil blive hyldet for sin indsats under slutrunden.

Derudover vil der blive taget officielt afsked med Ashley Tootle, som har valgt at takke af efter omtrent 19 år som fysisk træner i AaB.

Såfremt Jakob Ahlmann er i startopstillingen på lørdag, vil han ligeledes blive hyldet, da han på lørdag kan runde den flotte milepæl af 250 officielle kampe for Hele Nordjyllands Hold.

Til lørdagens kamp er der stadig ca. 800 ledige pladser, så du kan stadig nå at købe billet til kampen her.

Del artikel

Andre læser også