Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

En voldsom ulykke ændrede alt: Stjernekokken Jesper Vollmer holder foredrag i Aalborg

Af Redaktionen
Pressefoto
Pressefoto

Jesper Vollmer er en af landets mest anerkendte kokke med et CV, der siger spar to.

I 10 år havde han den store ære at styre køkkenet i kongehuset som køkkenchef hos Dronning Margrethe, men fra den ene dag til den anden ændrede livet sig markant for den populære kok.

I januar 2015 var han så uheldig at brække nakken ved en ulykke på en familieferie i Thailand, og siden da tog livet en drejning – på flere måder – for Jesper Vollmer.

Den vilde livsændring kan du høre meget mere om, når Jesper Vollmer kommer til Aalborg for at holde foredrag hos Aalborg Streetfood den 19. august kl. 19.00.

En voldsom ulykke ændrede alt

For hvad sker der med én, når ens livsgrundlag pludselig ændres? Når alle ens prioriteter pludselig bliver nogle helt andre på et splitsekund?

Det skete for Jesper efter det sidste hovedspring, han tog på ferien med familien i Thailand. Han brækkede nakken, og blev opereret i Thailand den samme nat.

Ulykken gjorde Jesper delvist lam, men siden da har han trænet hårdt for at komme tilbage. Han er nået rigtig langt, men den nye situation har også tvunget ham til at revidere planerne.

Til gengæld har han ført drømmen om ”Rå” ud i livet, som er et koncepthus på Bornholm, der tilbyder både kurser, kogebøger, køkkenredskaber og andre madrelaterede produkter.

Derudover er han aktuel på DR med udsendelserne: “Spis og spar.”

Hvad: Foredrag med Jesper Vollmer
Hvor: Aalborg Streetfood
Hvornår: 19. august

Billetter finder du lige her.

Del artikel

Andre læser også