Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Det er forbudt: Jensens Bøfhus i stor alkoholbrøler

Jensens_bøfhus_Stockholm-1024x768

Sommeren betyder traditionen tro, at massevis af unge mennesker afslutter en ungdomsuddannelse.

Det ville Jensens Bøfhus fejre med et opslag på Facebook i juni.

Her skrev restaurantkæden, at alle gæster ved et bord kunne få et gratis glas bobler, hvis mindst én person ved bordet netop havde afsluttet en ungdomsuddannelse.

Der var bare et problem.

Det må man ikke.

Ifølge Alkoholreklamenævnets retningslinjer må virksomheder ikke markedsføre alkohol i en sammenhæng, der retter sig mod børn og unge.

Derfor var opslaget på Facebook i strid med reglerne om markedsføring af alkohol, skriver Alkoholreklamenævnet i en pressemeddelelse.

Du kan læse afgørelsen her

Rettede sig mod studenter

Nævnet har derfor valgt at udtale kritik af Jensens Bøfhus.

Alkoholreklamenævnet har ikke en specifik 18-års-grænse, når det skal vurderes, hvem der er omfattet af begrebet børn og unge. Derfor kan unge over 18 år også i nogle tilfælde være beskyttet af markedsføringsforbuddet.

Det gælder eksempelvis, når markedsføringen retter sig mod kommende eller nyudklækkede studenter.

Og det er netop grunden til, at Alkoholreklamenævnet vurderer, at der var tale om markedsføring af alkohol i strid med nævnets retningslinjer.

Hurtig reaktion fra kæden

Nævnet anerkender dog samtidig, at Jensens Bøfhus reagerede hurtigt.

“Reagerede hurtigt og trak markedsføringen tilbage, straks efter at virksomheden blev bekendt med sagen,” skriver Alkoholreklamenævnet i pressemeddelelsen.

Jensens Bøfhus har i et høringssvar til Alkoholreklamenævnet beklaget sagen.

“Beklager inderligt,” skriver restaurantkæden og oplyser samtidig, at man ikke havde “intentioner om at udfordre grænser eller forståelser i lovgivning”.

Restaurantkæden understreger også, at alkohol ikke fylder meget i virksomhedens kommunikation.

“Alkohol fylder meget lidt i vores samlede forretning og er ikke en del af vores generelle kampagnekommunikation,” skriver Jensens Bøfhus.

Restaurantkæden Bone’s ejer og driver nu Jensens Bøfhus.

Planen er at omdanne de fleste af restauranterne til den nye kæde L’Osteria og ellers bliver de forvandlet til Bone’s restauranter.

Der er endnu ikke sat en tidshorisont på, hvornår alle Jensens Bøfhus restauranter er lukket.

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.