Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

JCD vandt Årets Arbejdsplads: Sådan forkæles medarbejderne i dag

Af Michael Qureshi

Der lød et kæmpe jubelbrøl, da itvirksomheden JCD A/S blev udråbt som vinder i kategorien Årets Arbejdsplads til AALBORG AWARDS tilbage i marts.

Det var første gang, MigogAalborg afviklede det store award-show i Aalborg Kongres & Kultur Center.

Mange af Aalborgs bedste virksomheder som Cego og MapsPeople var også nomineret i kategorien Årets Arbejdsplads, men det var i sidste ende JCD, som juryen pegede på.

Næste år i marts 2019 løber AALBORG AWARDS atter af stablen, og her skal titlen igen uddeles.

Nederst i artiklen kan du se mere info på, hvordan du indstiller din virksomhed allerede nu.

Besøg hos vinderen

Det var derfor nærliggende at tage på besøg hos vinderne JCD for at spore os ind på, hvad titlen som Årets Arbejdsplads reelt har betydet for dem, og ikke mindst om forholdene på arbejdspladsen er blevet endnu bedre.

Jørgen Bønsdorff startede JCD for 27 år siden. Det er en veletableret IT-virksomhed i Aalborg, der har flere af Danmarks største virksomheder som kunder.

JCD har nemlig ekspertise i at lave it-løsninger på tværs af mange it-teknologier.

JCDs medarbejdere har titler som system-specialister, it-arkitekter, webudviklere, grafiske designere og Microsoft Dynamics (NAV + C5) udviklere – det tidligere Navision.

Alle disse it-fagfolk; side om side – samlet under ét tag.

Det er netop hér JCD skiller sig ud, og har mulighed for at lave mere sammenhængende it-systemer og nye løsninger for deres kunder.

JCD vandt Årets Arbejdsplads: Sådan forkæles medarbejderne i dag
Jørgen Bønsdorff, stifter af JCD, foran en af sine biler i kontormiljøet

Unikke forhold

For Jørgen Bønsdorff har fokus på medarbejderforholdene altid vægtet højt.

Der er investeret både tid og penge i at skabe unikke forhold, og derfor var selve titlen som Årets Arbejdsplads en anerkendelse af, at medarbejderforkælelse giver god mening.

“Det var da et stort skulderklap til hele vores ledelse i JCD om, at det vi gør ikke er helt skævt.

Jeg har fået rigtig mange lykønskninger på titlen fra nær og fjern, og det varmer da, fordi det vigtigste for en virksomhed er trods alt, hvordan ens medarbejdere går og har det.

Trives de, så præsterer virksomheden også endnu bedre. Det er min holdning,” forklarer Jørgen Bønsdorff.

JCD vandt Årets Arbejdsplads: Sådan forkæles medarbejderne i dag

Populær arbejdsplads

Prisen har Jørgen også kunne måle direkte på antal uopfordrede ansøgninger.

“Der er landet markant flere i min indbakke, end der normalt gør. Mange refererer også til selve prisen og skriver, at de rigtig gerne vil arbejde et sted, hvor medarbejdernes trivsel prioriteres så højt.

Det er vi glade for, da vi hele tiden er på udkig efter dygtige folk.

En anden ting der bekræfter mig i, at vi gør nogle gode ting er, at de medarbejdere, som trods alt engang imellem skifter til en anden arbejdsplads, stort set altid kommer tilbage igen,” forklarer Jørgen Bønsdorff.

JCD vandt Årets Arbejdsplads: Sådan forkæles medarbejderne i dag
JCD

Han lægger ikke skjul på, at JCD igen går efter at vinde titlen som Årets Arbejdsplads, når AALBORG AWARDS afholdes i marts 2019.

Fokus på yderligere medarbejderforkælelse er også øget.

“Vi arbejder hele tiden med nye tiltag. Senest har vi sørget for, at der kommer en frisør en gang om måneden.

Det er ikke lige altid, man har tid til at køre ud midt i arbejdstiden og blive klippet og finde en p-plads og så videre.

Så tænkte vi, at det var bedre, hvis frisøren kom ud til medarbejderne. Så der kan de booke sig ind, de dage hun er her,” forklarer Jørgen Bønsdorff.

Frokostfis fortsætter med endnu højere til loftet

Konceptet Frokostfis fortsætter også ufortrødent.

Blandt andet kørte man før sommerferien en pølsevogn ind i baggården, og så blev der ellers serveret “hottere”, og der var baconchips og popcorn til “dessert”.

Senest lavede man en dag i kantinen, som blev opbygget som et gammelt dansk smørrebrødssted med rød-ternede duge, broderede puder, cigaretfad, og skodder i askebægere og naturligvis dansk bøf med bløde løg, spejlæg og gammeldags æblekage.

Nostalgi til til den store guldmedalje.

JCD vandt Årets Arbejdsplads: Sådan forkæles medarbejderne i dag

JCD vandt Årets Arbejdsplads: Sådan forkæles medarbejderne i dag

JCD vandt Årets Arbejdsplads: Sådan forkæles medarbejderne i dag

Prisen betyder meget for medarbejderne

Blandt medarbejderne har man også mærket, at JCD absolut ikke hviler på laurbærrene efter de vandt prisen.

Der ydes stadig en stor indsats for, at de er glade og tilpasse og føler sig forkælet.

“Der er ingen tvivl om, at prisen har betydet noget for selve virksomheden og for stoltheden over arbejdspladsen blandt os medarbejdere.

Når jeg for eksempel møder nye mennesker, og de spørger ind til mit arbejde, så får jeg da altid lige nævnt, at vi vandt prisen som Årets Arbejdsplads.

Så bliver folk for alvor nysgerrige, og mange har også godt hørt om det,” fortæller Dann Bos, der er frontend udvikler på JCD.

JCD vandt Årets Arbejdsplads: Sådan forkæles medarbejderne i dag
Dann Bos fra JCD

Han understreger, at JCD er gode til at bakke op omkring, at medarbejderne laver sociale arrangementer på kryds og tværs.

“Hvis vi er nogle medarbejdere, der beslutter at lave noget socialt sammen efter arbejdstid, så støtter JCD op omkring det.

Vi kan bruge faciliteterne i huset, og de køber mad og drikke til os, så vi kan få en hyggelig aften.

Det kan være bio-aften eller FIFA-aften, og så er der bare sørget for alt fra firmaets side.

Det er med til at skabe noget fællesskab,” siger Dann Bos.

Merci-chokolade og en sød besked

Det er også de små detaljer, der gør, at medarbejderne føler sig forkælet.

“Her den anden dag, da vi vendte tilbage til vores skriveborde efter frokost, så lå der Merci-chokolade på vores borde og små sedler til os.

Det er jo det, som i sidste gør, at man gerne yder en ekstra indsats for virksomheden, for vi føler os værdsat,” forklarer Dann.

JCD vandt Årets Arbejdsplads: Sådan forkæles medarbejderne i dag

Der støttes op om tiltag

Kulturen er fed på arbejdspladsen, hvor medarbejderne selv er med til at skabe god stemning.

Det fortæller salgsansvarlig i Microsoft Dynamics, Lasse Elbæk da MigogAalborg møder ham i kantinen som er indrettet som en amerikansk diner.

“En ting er at virksomheden laver nogle sjove og skæve tiltag for at øge medarbejderglæden.

Noget andet er, at der bliver støttet op omkring det blandt medarbejderne. Der er ingen, som rynker på panden.

Alle bakker op, og jeg synes også, at fælles sociale arrangementer prioriteres selv om mange har familie derhjemme, og det ikke altid er let at rive en aften ud af kalenderen,” fortæller Lasse Elbæk.

JCD vandt Årets Arbejdsplads: Sådan forkæles medarbejderne i dag
Lasse Elbæk fra JCD

Han er ikke i tvivl om, hvorfor medarbejderkulturen er ret unik på JCD.

“Det handler om, at det går begge veje. Når man føler sig godt behandlet og værdsat af sin arbejdsplads, så har man intet imod også at blive de ekstra timer på jobbet, når det nu er nødvendigt.

Nu har jeg været her i otte år, og jeg har seriøst ikke haft en eneste arbejdsdag, hvor jeg har sagt; i dag gider jeg ikke.

Selvfølgelig er der mindre sjove dage, men det løftes altid op af det gode sammenhold og forholdene her på arbejdspladsen,” slutter Lasse Elbæk.

Zjakalen har tidligere besøgt JCD – se videoen her

Fra i dag åbnes der op for indstillingerne til Årets Arbejdsplads

Mener du, at du arbejder på Aalborgs bedste arbejdsplads, så send en mail med en kort og klar beskrivelse om, hvorfor din arbejdsplads skal nomineres.

Kravene er;

  • Arbejdspladsen ligger i Aalborg Kommune
  • Der er over 5 ansatte
  • Giv en beskrivelse af de medarbejderforhold som gør virksomheden ekstraordinær

De slutnominerede får alle et virksomhedsbesøg af MigogAalborg.

Send en mail til michael@migogaalborg.dk

Del artikel

Andre læser også