Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Efter 30 år i spidsen for JCD: Overlader roret i succesfuld Aalborg-virksomhed

Af Michael Qureshi
Jørgen Bønsdorff (tv) overlader styrepinden til Per Kristoffersen i JCD
Jørgen Bønsdorff (tv) overlader styrepinden til Per Kristoffersen i JCD

Det er en af Nordjyllands mest markante erhvervsprofiler, som om ganske kort tid takker af som administrerende direktør for den succesfulde Aalborg-virksomhed, JCD A/S.

Jørgen Bønsdorff har siden 1991 stået i spidsen for IT-virksomheden, som blandt andet har været kåret til Aalborgs bedste Arbejdsplads.

Fredag d. 27. august holder man netop reception i forbindelse med 30 års jubilæum, men det bliver samtidig også en dag, som markerer, at Jørgen Bønsdorff slipper tøjlerne og overlader direktørposten til Per Kristoffersen.

Ny direktør var den første ansatte i JCD

Det er en af JCD’s mest erfarne folk, som bliver ny kaptajn på skibet.

Ganske kendetegnende for virksomheden, som skiller sig ud, ved at det er medarbejderne selv, som ejer firmaet,

Per Kristoffersen var nemlig den første ansatte i JCD, da virksomheden blev etableret, og har således været med på hele rejsen.

Derfor ved medarbejderne i den grad, hvad de kan forvente af den nye direktør, og for Jørgen Bønsdorff betyder det, at livsværket overlades i trygge hænder.

Allerede for tre år siden besluttede Jørgen Bønsdorff, at han kun havde få år tilbage som direktør i JCD.

“For tre år siden ville en større koncern købe os, men det var ikke den vej vi ønskede at gå.

Så jeg købte sammen med medarbejderne JCDs hovedaktionærer ud med den betingelse, at jeg ville smutte efter tre år,” fortæller Jørgen Bønsdorff til MigogAalborg på direktør-kontoret på Systemvej i Skalborg.

Efter 30 år i spidsen for JCD: Overlader roret i succesfuld Aalborg-virksomhed
Jørgen Bønsdorff, direktør i JCD

Virksomheden er som familie

Han erkender, at det bliver vemodigt, når dagen oprinder, og han forlader kontoret for sidste gang.

“Det her er mere end en arbejdsplads og virksomhed for mig. Det har nærmest været min anden familie.

Jeg kommer til at savne medarbejderne og hele den passion, der er i virksomheden.

Det bliver helt sikkert en mærkelig dag, men omvendt bliver det også forfriskende for mig at prøve en anden hverdag.

Jeg har rigtig mange sjove projekter i skuffen, som jeg kan få tid til at prøve af nu, og det bliver i helt andre boldgader,” forklarer Jørgen Bønsdorff.

Afleverer firma i vækst

Han afleverer efter 30 succesfulde år en virksomhed i vækst, hvor man alene i år har ansat 15 nye IT-specialister med flere på vej.

Jørgen Bønsdorff har mange gode minder fra virksomheden, som han har drevet med sikker hånd siden 1991.

Her etablerede han JCD A/S som et datterselskab til en større dansk koncern.

I samme uge som JCD blev etableret, rykkede Per Kristoffersen over til Jørgen Bønsdorff.

Efter 30 år i spidsen for JCD: Overlader roret i succesfuld Aalborg-virksomhed

Spændende rejse på 30 år

Det gav en flyvende start, og siden har JCD ikke set sig tilbage.

“Det har været en spændende rejse med JCD, og jeg føler, at jeg er mere end klar til at tage over, hvor Jørgen slipper.

Jeg har været så heldig, at jeg har siddet i mange forskellige funktioner i JCD, og det er en af virksomhedens styrker, at man kan prøve sig selv af på mange fronter.

Så fagligt har det været en spændende rejse, og jeg glæder mig til at føre det videre og nå vores målsætninger,” fortæller Per Kristoffersen.

For Jørgen Bønsdorff er der mange ting at tage med videre i livet efter så mange år som chef for en virksomhed med mange forskellige kundegrupper, og ikke mindst mange kunder som har været med hele vejen.

“Jeg er allermest stolt af, at kunne aflevere en forretning med 80 medarbejdere, som går godt. Det har selvfølgelig ikke været lutter lagkage i de 30 år.

Det har været med op- og nedture, og vi har fået nogle mavepustere. Men vi har heldigvis været forskånet for de helt grimme ture, og vi er kommet godt igennem, de udfordringer der har været,” siger han og fortsætter;

Efter 30 år i spidsen for JCD: Overlader roret i succesfuld Aalborg-virksomhed

Har fulgt med tiden

“Der er ikke mange, som kan det, vi kan i dag.

Jeg er rigtig stolt over, at vi har formået at følge med tiden, og vi eksempelvis er blandt verdens førende inden for Microsoft-systemer.

Vi har været igennem en udvikling de seneste år. Vi har flyttet os fra i højere grad at være et timebetalt konsulenthus til selv at udvikle egne løsninger, som vi kan sælge flere gange.

Per Kristoffersen frygter heller ikke, at Jørgen Bønsdorff kommer til at blande sig i forretningen fremover.

“Sådan er han slet ikke som type.

Jørgen har altid været god til at overlade beslutninger til andre og stolet på, at vi traf de rette beslutninger. Men jeg håber da, at han kommer forbi til en kaffe i ny og næ.

Nu skal vi finde vores egen vej. Jeg skal jo heller ikke være som Jørgen. Han er jo manden, som køber en kæmpe udstoppet krokodille på auktion eller sætter flere af sine biler ind på kontoret,” siger Per og griner.

Han fortsætter;

“Han har skabt en fantastisk medarbejderkultur, og det bliver min største prioritet at videreføre den.

Vores medarbejdere er vores største styrke, og vi kommer stadig til at have en sjov dagligdag, og vi vil stadig være blandt de bedste arbejdspladser,” forklarer Per Kristoffersen.

Efter 30 år i spidsen for JCD: Overlader roret i succesfuld Aalborg-virksomhed

For Jørgen Bønsdorff venter der et nyt kapitel lige rundt om hjørnet.

“Det bliver da helt sikkert vemodigt og mærkeligt, når jeg går ud af døren for sidste gang. Men jeg kommer ikke til at sidde stille, det tør jeg godt at love, haha.”

Del artikel

Andre læser også