Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Alle kan være med: Jan Hellesøe afhjælper eksamensangst LIVE på Facebook

Af Nathalia Hentze Nielsen
Pressefoto
Pressefoto

Tidligere i år kunne vi fortælle, at Jan Hellesøe lavede et kæmpe rygestop-eksperiment live på Facebook, hvor hele 24.000 danskere så med.

Nu er TV-personligheden klar med endnu et storstilet online arrangement, som henvender sig til de mange studerende, der lige nu er ved at forberede sig til de afsluttende eksaminer.

Her vil han afholde en GRATIS hypnotisk session til at afhjælpe eksamensangst på torsdag den 10 juni kl. 21.00. 

Det eneste du behøver for at kunne deltage er en god internetforbindelse og ingen forstyrrelser.

Sådan deltager du

Hypnosen er for alle, der døjer med nerver og nervøsitet forud for sommerens eksaminer.

“Til alle jer der allerede er til eksamen i disse dage, fokuser på dét i verden, der får dig til at slappe aller mest af inden du skal ind, mærk roen i kroppen, samtidig med at du tager en dyb vejrtrækning – og husk; lærer og censor vil dig kun det bedste. Og vigtigst af alt – du må for alt i verden ikke bekymre dig om, hvad andre folk tænker,” skriver Jan Hellesøe på sit Facebook-opslag om arrangementet.

Vil du gerne deltage, skal du holde øje med hypnotisørens Facebook og Instagram, hvor han på torsdag deler et link til selve eventet.

Han tænder kameraet kl. 20.30, så deltagerne kan se, at der er hul igennem, og kl. 21.00 går han i gang.

Hvad: Hjælp til eksamensangst med Jan Hellesøe
Hvornår: Torsdag, 10. juni, kl. 21.00
HvorPå Jan Hellesøes Facebookside

Del artikel