Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Jan Elhøj er vært: Vind helt skøre præmier til Tubanko i denne uge

Af Emil Kjær Jørgensen
Foto: Guldhornene
Foto: Guldhornene

Bingo og banko har fået en vaskeægte renæssance i Danmark, hvor folk i alle aldre mødes til hyggeligt og socialt samvær og ikke mindst muligheden for at vinde fede præmier.

Det kan du også opleve på torsdag fra klokken 21.00, når Guldhornene afholder Tubanko, som har det usædvanlige navn på grund af samarbejdet med Tuborg.

Aftenens bingovært er Jan Elhøj, som blev andet er kendt for Dumt og Farligt, Zulu Bingo og ikke mindst Banjos Likørstue.

“Hvad der ellers kommer til at ske bliver lidt af en overraskelse. Vi vil dog gerne afsløre, at det bliver hyleskægt,” fortæller Guldhornene til MigogAalborg.

Fede præmier i vente

Guldhornene fortæller imidlertid, at man blandt andet kan vinde 2 x 2 billetter til Grøn Koncert, som har annonceret store navne som Dizzy Mizz Lizzy, Kesi, Alphabeat og Carpark North.

“Derudover kan man også vinde en dartskive, et kuskekostume, som man kender fra Tuborg-reklamerne og meget mere,” fortæller Guldhornene.

Guldhornene Aalborg oplyser til MigogAalborg, at de anbefaler bordbooking, hvis man vil være sikker på en siddeplads.

Du finder mere info om begivenheden her.

Hvad: Tubanko med Jan Elhøj
Hvor: Guldhornene, Aalborg
Hvornår: Torsdag den 9. maj kl 21.00

Del artikel

Andre læser også