Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Iværksætterby åbner i Aalborg: Urban City bliver noget helt nyt

Af Emil Kjær Jørgensen

Vi har altid skrevet rigtigt meget om iværksætteri her på MigogAalborg, og der er allerede dukket flere interessante startup-miljøer op, som eksempelvis StartupWorks i midtbyen.

Fra 1. maj sker der dog igen noget helt nyt på den front i Aalborg, når iværksætterbyen Urban City åbner. Her bliver der et passioneret fokus på kreativitet, bæredygtighed og socialt ansvar.

På lørdag har man mulighed for at få stillet sin nysgerrighed, når Urban City holder Åbent Hus fra 11-15 på Hjulmagervej 58 for alle interesserede. Vi har mødt Christian Helweg, til en snak om visionerne med den nye iværksætterby.

Iværksætterby åbner i Aalborg: Urban City bliver noget helt nyt

En anderledes campingplads

Christian er manden bag det ambitiøse projekt. Han har allerede stor succes i naboremisen, hvor han er ejer og daglig leder af den socialøkonomiske virksomhed Råt&Godt, der hjælper udsatte unge til at få en uddannelse.

Men nu vil Christian og resten af holdet udnytte endnu mere af den gamle togremise, og de 600 kvadratmeter skal indrettes som én stor indendørs campingplads med både mødelokaler, tagterrasse, fælleskøkken, Nordjyllands største streetart og meget, meget mere.

”Vi vil gerne have nogle ind, som virkelig emmer af både gåpåmod, ambitioner og en lyst til at gøre en forskel. Man skal have lyst til at være en aktiv samfundsboer i vores by,” fortæller Christian stolt.

Iværksætterby åbner i Aalborg: Urban City bliver noget helt nyt

Plads til alle

Da vi besøger byen er de stadig i fuld gang med at bygge Urban City, og selvom der endnu mangler en del, er det ikke svært at blive imponeret af de mange visioner, som Christian har med stedet.

Alt skal være gennemført, og da man har valgt et naturtema i byen, skal der selvfølgelig være skyer i loftet, og mødelokalet skal være råt med græs i stedet for gulvtæppe.

Og nå ja, så bliver kontorerne helt tomme campingvogne, hvor de enkelte firmaer selv kan designe og indrette dem som de har lyst.

Iværksætterby åbner i Aalborg: Urban City bliver noget helt nyt

Iværksætterby åbner i Aalborg: Urban City bliver noget helt nyt

”Indtil videre har vi plads til 15 virksomheder og vi ser gerne, at de fleste af dem har mulighed for at kunne tilbyde et praktikforløb til vores unge.

Det er vigtigt at de kan se ideen i at tage et socialt ansvar, og hvis de er villige til det, får de så også en økonomisk gulerod i form af en reduceret husleje pr. praktikant de tager ind,” siger Christian.

På spørgsmålet om hvilke virksomheder, som Christian gerne ser i Urban City er svaret ganske klart:

”Vi vil gerne have mangfoldighed. Drømmen er, at vi har alt fra frisører, kunstnere, fotografer, tatovører osv. til mere tekniske brancher som eksempelvis små techvirksomheder.”

Iværksætterby åbner i Aalborg: Urban City bliver noget helt nyt

Iværksætterby åbner i Aalborg: Urban City bliver noget helt nyt

En by med oplevelser

Hvis man allerede har besøgt det imponerende Råt&Godt-værksted ved man, at Christian Helweg ikke er en person, der gør noget halvt.

Han har med hjælp fra de mange unge mennesker skabt et værksted, hvor der er plads til alle, og hvor der er tænkt på hver en detalje, lige fra de fritgående høns ved indgangen til det intime kontorer, der er bygget op af et væld af europaller.

Iværksætterby åbner i Aalborg: Urban City bliver noget helt nyt

Det er en stor oplevelse af gå rundt mellem de mange arbejdende mennesker, og det er det miljø, som Christian også gerne vil udbygge med Urban City i naboremissen.

”Med al respekt så er iværksættermiljøer jo normalt ret lukkede. Det her skal være åbent, og det skal være en oplevelse at komme herind.

Man skal have lyst til at stille de spørgsmål, som man normalt er bange for at stille,” fortæller Christian og uddyber:

”Hver eftermiddag vil byen holde åbent, og nysgerrige sjæle kan så gå mellem de mange campingvogne og få inspiration fra de forhåbentligt mange iværksættere, som har lyst til at være en del af den her by.”

Er du blevet nysgerrig på Urban City, er der åbent hus på lørdag.

Du kan læse meget mere her.

Del artikel

Andre læser også