Nyhedsbrev

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedsbrevet.

Artikler med:

Nyeste artikler

Italienske drinks til en skarp pris: Kom til fredagsbar hos Quist Wine

Af Stine Kjølby Christensen

Når klokken slår 14.00 på Budolfi Plads, bades den nyåbnede Quist Wine i sommersolens stråler.

Bag Quist Wine står Lene og Kim Quist, der startede med at importere vin tilbage i 2012.

I 2018 åbnede de deres første fysiske butik i Klostermarken 1, men i efteråret tog de deres særligt udvalgte italienske vine under armene og flyttede ind på Budolfi Plads lige over for Aktuel Smørrebrød.

Italienske drinks til en skarp pris: Kom til fredagsbar hos Quist Wine

Lækre cocktails til en skarp pris hver fredag

Siden har Quist Wine gjort, hvad de kunne for at holde gang i den lille vinbar under vinteren og forårets nedlukning; men nu er der lys forude.

“Vi vil gerne vise, at vi ikke kun er et sted for vinkendere. Derfor inviterer vi i hele august aalborgenserne til at starte weekenden hos os, hvor vi disker op med forskellige cocktails til en fast pris på 75 kr.,” fortæller Kim Quist om det nye koncept.

Den nye fredagsbar finder sted hver fredag fra 14-18 i Quist Wines hyggelige lokaler – eller (hvis vejret er til det) på den lækre terrasse.

“Alle cocktails er selvfølgelig inspireret af Italien, og vi blandt andet den legendariske Negroni, som består af lige dele Gin/Bitter og Vermouth.

Det særlige ved denne cocktail er, at alle de tre flasker, der indgår, er produceret af vores egen producent: Sergio Foglino i Piemonte.” siger Kim.

Sergio har for ganske taget turen fra Italien for at besøge den lille danske vinbar, så – ligesom med alt andet i vinbaren – følger der naturligvis en masse spændende og aktuelle historier med, når du nyder en forfriskende cocktail.

Italienske drinks til en skarp pris: Kom til fredagsbar hos Quist Wine

Sprits i lange baner

Hvis du er mere til at drikke i ro og mag, så er der også råd for det.

Menukortet byder nemlig både på klassikere og helt nye cocktails, som du sagtens kan nå smage dig igennem – for blot 75 kr. stykket.

Derudover kan der selvfølgelig også tilkøbes italienske snacks til den lille sult.

“Vi kommer også til at servere en klassiker, nemlig Sprits.

Til denne anvender vi en af Italiens bedste Contratto Aperitif og hertil en god Prosecco,” siger Kim.

Drømmer du om noget endnu mere sommerfriskt i sommersolen, så skal du måske stifte bekendtskab med Hugo Spritz – en frisk cocktail med hyldeblomstsaft, Procsecco, frisk mynte og lime saft.

En cocktail, som mange sikkert kan nikke genkendende til, hvis man har ferieret i Norditalien.

Skal der endnu mere smæk i “Quisten”, kan du også smage på vinbarens helt egen Pompelmo Cocktail: En frisk og frugtig gin med grapefrugt, tonic og sødmefulde citrusnoter – med et strejf af syrlig bitterhed. Det hele toppes med italienske Maraschino kirsebær.

Hvad: Fredagsbar med billige drinks
Hvor: Quist Wine
Hvornår: HVER fredag kl. 14.00

Del artikel


Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler