Brrrrrr: Kom til is-svømning i Vestre Fjordpark
Bassinerne i Vestre Fjordpark har nu i noget tid været tomme, og byens vinterbadere har ventet i spænding på, hvornår der mon igen kom vand i parken.
Og nu er der gode nyheder.
Den 2. december er der nemlig helt sikkert kommet vand i igen, for her inviterer Isbjørnenes Issvømmere alle frygtløse vinterbadere forbi til en iskold juleoplevelse.
Her bliver vinterbadningen nemlig sat til et nyt niveau og sprede juleglæde ved bassinerne.
Vinterbadning med juletwist
Der er lagt i kakkelovnen (… eller saunaen) til både sjov og spænding, når deltagerne kan kaste sig ud i 10, 25 og 50 meters issvømning og samtidig udfordre verdensmesteren Nikolaj Kühn.
Arrangementet, der har fået tilnavnet “Vinterbadning med et Juletwist”, byder på en unik kombination af vinterbadningens udfordringer og den varme julestemning.
Efter den iskolde dukkert er der selvfølgelig blevet tændt hvor saunaen, hvor Isbjørnens Issvømmere har sørget for, at deltagerne kan genfinde varmen efter en eventyrlig tur i det kolde vand.
Derudover kan alle se frem til et spektakulært issvømmershow og informativt materiale om vinterbadning.
Er du lidt for kuldeskær?
For dem, der ønsker at bevare varmen på sidelinjen, er der også mulighed for at nyde atmosfæren med et varmt glas gløgg, kakao eller andre velsmagende lækkerier.
Alle er velkomne, uanset om man er klar til at tage en iskold dukkert eller foretrækker at tage det roligt på sidelinjen.
Til dig der er sej og vil i vandet, er det godt at have badetøj på under tøjet hjemmefra og husk lige håndklædet til saunaen.
Der er naturligvs også mulighed for omklædning på stedet.
Hvad: Issvømmernes Jule Event
Hvor: Vestre Fjordpark
Hvornår: Lørdag den 2. december, 11-13