Se videoen: Isbjørneunger på vej i Aalborg Zoo?
Tilbage i november fik Aalborg Zoo en ny isbjørnehan med det bastante navn: Rasputin.
Planen har hele tiden været, at den store, imponerende og veltrænede bjørn skal indlede et romantisk forhold med hunbjørnen Malik – og forhåbentlig levere nogle uldne isbjørneunger.
Nu er der godt nyt på vej til alle, der drømmer om nye isbjørneunger i Aalborg Zoo.
For i flere måneder har de to isbjørne duftet til hinanden på afstand, og dyrepasserne har længe holdt øje med deres adfærd – og ventet på det helt rette tidspunkt at lukke dem sammen.
I dag kom dagen så endelig, hvor man følte sig tryg ved at introducere de to isbjørne for hinanden.
Og det var tydeligvis kærlighed ved første øjeblik – og forhåbentlig er der søde isbjørneunger igen i Aalborg Zoo i december.
Se den søde video af mødet her: