Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Ude af drift: Is udfordrer Egholm-færge

Af Camilla Pehrson Lauritzen
Foto: Daniel Brandt
Foto: Daniel Brandt

Det er bidende koldt, og temperaturerne har længe været under frysepunktet. 

Og det kan ses i Limfjorden, hvor vandet mest af alt minder om slushice med store isflager i. 

Indtil nu har driften af Egholmfærgen været normal, men tirsdag morgen har de første udfordringer meldt sig. 

Egholm 2 er nemlig sat ud af drift på grund af isen i vandet. 

“Den nye færge er ikke issikret, som den gamle færge er, så den kan ikke sejle, når der er is i vandet,” siger Rasmus Nis Hansen, der er skipper på Egholmforbindelsen. 

Årsagen er, at den største og nyeste færge har sidepropeller, som kan tage skade, hvis islaget bliver for tykt, hvorimod den gamle færge er issikret.  

Ude af drift: Is udfordrer Egholm-færge
Foto: Daniel Brandt

Den store, nye færge, Egholm 2, som plejer at sejle på strækningen, kan have 10 biler og 96 passagerer om bord, mens den gamle færge kun kan rumme tre biler og 29 passagerer. 

Men det får ikke nogen konsekvenser for passagerne, selvom færgekapaciteten nu er mindre end halveret. 

“Vi sejler kontinuerligt, indtil alle biler er kommet over på den anden side,” understreger skipperen. 

Indtil videre er der ikke noget, der tyder på, at Egholm-beboerne skal frygte at fryse inde på øen. 

“Hvis færgen fryser fast i færgelejet, kan vi selvfølgelig ikke sejle.

Men det har vi ikke prøvet før, og der skal meget til, for der er strøm i Limfjorden,” siger Rasmus Nis Hansen. 

Man kan følge med i færgens driftændringer ved at tilmelde sig færgens SMS-service her.

Del artikel


Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.