Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Stort Åbent Hus: Invita Aalborg fejrer jubilæum med eksklusivt nyt køkken

Af Nathalia Hentze Nielsen

Den søde juletid er over os, og et nyt år lurer lige rundt om hjørnet.

Har du tænkt, at der skal ske noget nyt i hjemmet i 2024, kan du snuse en masse inspiration til dig hos Invita Aalborg.

Køkkenfirmaet holder et stort Åbent Hus arrangement lørdag den 6. januar og søndag den 7. januar på Stenbukken 11.

Arrangementet er ekstra specielt, fordi det falder i et ekstraordinært jubilæumsår: Invita kan nemlig fejre 50 års fødselsdag.

I den anledning lancerer de et eksklusivt jubilæumskøkken, der er en kunstnerisk sammensmeltning af arv og fremtid, inspireret af 1970ernes æstetik og design – med nutidens behov for øje.

Moderne funktionalitet møder socialt samvær

Det ikoniske køkkenfirma startede i 1974, og 50 år senere er der bestemt grund til at fejre deres banebrydende design, der findes i mange danske hjem.

70’erne var en tid med farver, former, flower power og diskotoner. Frigørelse, åbenhed og større ligestilling i samfundet afspejlede sig også i arkitekturen og designet i vores boliger.

Materialer som mursten, fliser og træ spillede sammen med lyse farver og lige linjer. Køkkenet, som tidligere var et afsides sted til madlavning, fik nu en mere central rolle i hjemmet.

Stort Åbent Hus: Invita Aalborg fejrer jubilæum med eksklusivt nyt køkken

Vægge blev revet ned, og køkkenet blev åbnet op. Plads til det sociale og åbne liv gennemsyrede køkkenets formgivning. Det var på dette tidspunkt, at køkkenet virkelig blev hjemmets hjerte, og det har det været lige siden.

Det nye jubilæumskøkken er baseret på en designidé, som kaldes block-thinking. Det er to forskellige designudtryk, som mødes i en helhed, hvor moderne funktionalitet møder socialt samvær.

Hver detalje i jubilæumskøkkenet er nøje udvalgt for at skabe en ensartet og gennemtænkt helhed.

Til det nye køkken præsenteres også den helt nye farve Pistacie – en fortolkning af 70’ernes dristigere farver, som er blevet forvandlet til en blid, grøn farve med varme, gule undertoner.

Stort Åbent Hus: Invita Aalborg fejrer jubilæum med eksklusivt nyt køkken

Farven tilføjer varme og blødhed til den køligere bordplade i rustfrit stål, og kombinationen af de to skaber et moderne arbejdsrum, mens køkkenets træindrammede sociale område indbyder til fællesskab og sammenhold.

Den tynde bordplade i massivt rustfrit stål med en raffineret og blød børstning skaber en ny version af minimalisme, men med mere varme og blødhed. 

Flisen går tone-i-tone med køkkenlågerne og skaber en harmoni, der appellerer til både øjet og sanserne.

Væghylden er endnu en nyhed til jubilæumsåret. Med åbne, indbydende sektioner skaber det et rum i rummet, samtidig med at det giver mulighed for at binde flere rum sammen og skabe en helhed i hjemmet.

Stort Åbent Hus: Invita Aalborg fejrer jubilæum med eksklusivt nyt køkken

Tre nye greb introduceres

De flotte træskuffer er også med til at fremhæve køkkenets personlighed og tydeliggøre funktionaliteten.

De er både med til at organisere og skabe overblik i køkkenet, samtidig med at de tilfører køkkenmiljøet en varm og naturlig følelse.

I forbindelse med det nye køkken introduceres også tre nye greb inspireret af 1970’ernes formsprog med overdimensionerede og runde former.

En nyfortolket version af de tidligere runde, integrerede greb med en afrundet profil og kanter, der skaber en elegant og glidende overgang til køkkenlågen.

Stort Åbent Hus: Invita Aalborg fejrer jubilæum med eksklusivt nyt køkken

Grebene fås både i farven Pistacie, som kan matches med farven på køkkenlågerne, samt i stållook.

Det tredje greb er et rundt trægreb, der kan matches med køkkenlåger i træfinér, eller som kan bruges som kontrast til farvede køkkenlåger.

Detaljer, der giver køkkenet en unik karakter og er inspireret af INVITAs historie.

Læs mere om Invita Aalborg her.

Del artikel

Andre læser også