Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Internationalt gigahit: Bubble Waffles kommer til Aalborg

Af Stine Kjølby Christensen
Arkiv-foto is
Arkiv-foto is

Endelig kan vi løfte sløret for en stor (og fristende) sommernyhed.

Det populære isvaffelkoncept, Bubble Waffles, har omsider meldt sin ankomst i Aalborg.

Det italienske ishus Pico Bello har nemlig slået sig sammen med den nyopstartede virksomhed by HomeBake.

I forbindelse med lanceringen, vil fyrene fra by HomeBake stå i butikken fra torsdag til søndag og lave perfekte Bubble Waffles til aalborgenserne. Første dag er altså i morgen, hvor de kan købes fra kl. 12.

by HomeBake er lige nu på danmarksturné, hvor de udbreder budskabet om den luftige og lækre Bubble Waffle.

I forrige uge var de i Skagen, og denne uge er det så Aalborg, som får glæde af de lækre vafler med hjemmelavet italiensk is fra Pico Bello.

I næste uge overtager Flemming, indehaver af Pico Bello, selv bagningen af vaflerne, som bliver en fast del af menukortet fremover.

Perfekt dej med perfekt is

by HomeBake har specialiseret sig i at lave den perfekte Bubble Waffle dej.

“Dejen er speciel, fordi den skal have den helt rette konsistens og smag. Opskriften er selvfølgelig hemmelig, men vi bruger kun de bedste råvarer, blandt andet vanilje fra madagascar,” fortæller Nithu Thava, som er en af idemændende bag by HomeBake, til MigogAalborg.

Internationalt gigahit: Bubble Waffles kommer til Aalborg

En Bubble Waffle med 2 kugler is, softice og pynt kommer til at koste 55 kr ved Pico Bello … og her på redaktionen kan vi godt skrive under på, at det bestemt er pengene værd – både i smag, størrelse og udseende! Vi boblede faktisk helt af glæde!

“Bubble Waffles er noget, som vi har overvejet et stykke tid, fordi det både er efterspurgt og en fristelse, som folk kan nyde hele året rundt. Da jeg så fik et opkald fra fyrene fra by HomeBake, passede det jo helt perfekt,” fortæller Flemming fra Pico Bello og fortsætter:

“De laver også tingene fra bunden, så det er lige i min ånd. Jeg har styr på isen, og de har styr på vaflen, så vi er et godt team. Derudover er de også nyopstartede ligesom Pico Bello, så det er super fedt, at vi kan hjælpe hinanden.”

Bubble Waffle er ikke det eneste, som Pico Bello kan friste med. For nyligt lancerede de den vilde romkugle-is, som allerede nu har taget Aalborg med storm. Den kan du læse mere om her.

Internationalt gigahit: Bubble Waffles kommer til Aalborg
Den famøse romkugle-is

Et populært koncept i hele verden

Konceptet med Bubble Waffles er som sådan ikke en nyhed i Danmark. Faktisk har det levet i bedste velgående lige siden Fårup Sommerland introducerede dem til 2017-sæsonen og den københavnske isbutik Munchies fulgte så trop i november.

Det er kærlighed ved første blik for de fleste, når de kaster blikket på den pyntesyge kæmpevaffel.

Vaflen kommer direkte ud af et specielt vaffeljern, der laver “bobler” i dejen, og fyldes herefter med den ene syndighed efter den anden.

Blandt andet er det populært at fylde det bløde kræmmerhus med nutella, is, frugt og andre lækkerier. Afslutningsvis kan vaflen for eksempel toppes med knuste Oreos.

Internationalt gigahit: Bubble Waffles kommer til Aalborg

Konceptet kommer oprindeligt fra streetfood-miljøet i Hong Kong, hvor man i stedet for de søger sager, fylder vaflen med fødevarer som pølse og ost. Siden blev vaflerne adopteret til USA, hvor man besluttede at gå all in på et fuldbyrdet sukkerchok.

Nu har Bubble Waffles altså også vundet sit indpas i Danmark, og byer som for eksempel Odense har i den grad taget den opgraderede isvaffel til sig.

Det var derfor kun et spørgsmål om tid, før nogen turde gribe bolden og lade konceptet boble i Aalborg.

Du finder de eftertragtede Bubble Waffles hos Pico Bello, Østerågade 4C.

Del artikel

Andre læser også