Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Komik i topklasse: Engelsk komiker tog pis på danskernes særheder

Af Aske Bisgaard Pedersen
Foto: Aalborg Kongres & Kultur Center
Foto: Aalborg Kongres & Kultur Center

Det nye koncept Drivhuset i Aalborg Kongres & Kultur Center (AKKC) har fået en flyvende start.

Onsdag aften løb andet Drivhuset-event af stablen. Og det blev et succesfuldt et af slagsen i en helt udsolgt sal.

Aftenen bød på brætspilshygge efterfulgt af kolde øl og god mad afsluttet med ømme lattermuskler, da den engelske komiker Conrad Molden med et show i topklasse satte prikken over i’et på en helstøbt, god aften.

Hygge og ‘social dining’

Opskriften på Drivhuset er et sted, man kan tage hen med kæresten, venner eller familien for både at få snakket sammen, men også for at få en lidt anderledes aften med en god koncert, god mad, et godt grin eller en spændende fortælling.

Og den vision blev i den grad opnået onsdag aften.

Allerede ved ankomsten kl. 16 satte vi os og fik en sodavand i det indbydende brætspilsområde, hvor to timer med snak (og sejr i brætspil) fløj afsted, indtil dørene til salen åbnede.

Her blev vi af det venlige personale ført ned til vores plads ved et at langbordene blandt andre glædesfulde gæster.

Menuen bød på noget så simpelt – og lækkert – som lasagne til de kødædende og risotto til veganerne. Ved hvert bord er man otte mennesker, hvor to melder sig til at hente mad til hele bordet.

Maden blev nydt i godt selskab og mingling med folk omkring, inden service på ægte højskole-manér blev samlet sammen.

Nu kunne aftenens unge værter præsentere aftenens hovedforestilling, hvor den spirende komiker Henrik Danielsen varmede op for hovednavnet Conrad Molden.

7-Eleven med arme og ben

Showet med Conrad Molden foregik primært på engelsk – eller et godt miks med den engelske komiker, der “snakkering danglish”.

Og det er med at hive selvironien frem, når Conrad Molden med halvanden times komik – med en indlagt pause – tager salen med på en humoristisk rejse.

I showet gøres der grin med alle de ting, vi som danskere ikke tænker over, men som virker helt skøre for en udefrakommende.

Det var alt lige fra det flade danske toastjern til åbne fængsler, omvandrende 7-Eleven-monstre i togene, forkrampede badeværelser, at en togbus er 100% bus og 0% tog og mange andre danske særheder.

…og folk fra Skalborg blev der stukket lidt ekstra til.

Alt i alt en god aften med hygge, fyldte mavser og underholdning i topklasse.

Det eneste minus var, at man ikke kun fik ømme lattermuskler, men også lidt øm bagdel og ryg af de hårde bænke efter de adskillige timer – og det fik da også flere til at stå op den sidste times tid af showet.

Men ud over det var det alt i alt en helstøbt aften, der fortjener fem ud af seks stjerner.

Resten af året og ind i starten af 2024 er programmet fyldt med Drivhuset-events. Læs mere om dem her.

Komik i topklasse: Engelsk komiker tog pis på danskernes særheder

Del artikel

Andre læser også