Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Interiør og lokale lækkerier: Design Affair holder stort event i weekenden

Af Stine Kjølby Christensen

Er man en butik centralt placeret i Aalborg, så kan pladsen og muligheden for at udfolde sig kreativt, måske være trang.

Af netop denne årsag valgte Anne-Marie Schmidt og Anne Søndergaard i 2016 at åbne deres egen interiørbutik Design Affair, kun en kort køretur fra byen.

Butikken rummer intet mindre end 300 kvadratmeter fyldt med unikke brands og kreative løsninger opbygget i hjemlige miljøer, som vil kunne inspirere selv de mest uopfindsomme.

Interiør og lokale lækkerier: Design Affair holder stort event i weekenden

Interiør og lokale lækkerier: Design Affair holder stort event i weekenden

Himmerlands største madmarked

Foruden det store interiørunivers, der breder sig ud over to etager, råder DesignAffair også over et stor gårdsplads, som flere gange har været vært ved hyggelige arrangementer. Blandt andet et julemarked i vinters, der endte med at samle over 800 gæster på gården; og på lørdag er der endnu et marked på tapetet.

Interiør og lokale lækkerier: Design Affair holder stort event i weekenden

Denne gang bliver det endda i form af Himmerlands største Food Market, hvor intet mindre end 17 producenter står klar til at give dig en bid af Nordjyllands bedste fødevarer.

”Design Affair forhandler jo næsten ingen madvarer, men vi synes også, at vores butik samtidigt har bygget meget af sin værdi og identitet på dét, at gæsterne også skal have en god oplevelse, når de besøger os,” forklarer Anne.

Foruden at man selvfølgelig kan besøge butikken, så bliver der også mulighed for både at købe og smage alt fra ost, frisk fisk, grøntsager, vin, øl, honning, tapas, hasselnødder, te, diverse specialiteter og meget mere.

Interiør og lokale lækkerier: Design Affair holder stort event i weekenden

Og også her er lokationen en fordel for Anne og Anne-Marie.

”Generelt er detailhandlen jo i stor konkurrence mod nethandlen – derfor er det især vigtigt, at vi kan sørge for, at man i stedet kan levere en god og personlig oplevelse, som et klik på nettet ikke kan konkurrere imod,” forklarer Anne-Marie, og Anne stemmer i:

”Samtidigt ville vi heller ikke kunne arrangere den slags event inde midt i byen, hvor man er mere udfordret på plads. Det kan man ikke ligefrem sige, at vi er.”

Blandt dagens producenter kan nævnes steder som Nibe Bryghus, Guldbæk Vingård, St. Brøndum Ost, Arden Frugt & Grønt, Jensens Frilandsgrise og mange flere.

Kreativiteten skal blomstre

Da Anne og Anne-Marie for to år siden åbnede Design Affair havde de ingen forestilling om, hvor godt konceptet ville blive taget imod. De havde nemlig et stort ønske om at skille sig ud fra landets gennemsnitlige interiørbutik og i stedet ”blæse på normen”.

”Nogle gange kan vi godt få tanken, om vores idéer måske er for skøre – men så minder vi os selv om, at det netop er vores styrke.

Tanken bag Design Affair var netop at komme lidt væk fra Royal Copenhagen, Kubus-stagen og i stedet opfordre folk til at filosofere over, hvilke ting der skaber et hjem for netop dem.” forklarer Anne-Marie.

Interiør og lokale lækkerier: Design Affair holder stort event i weekenden

Interiør og lokale lækkerier: Design Affair holder stort event i weekenden

Af samme årsag rejser veninderne jævnligt til messer i eksempelvis Paris, hvor det feminine og eventyrlige i højere grad får lov at blomstre – i stor kontrast til den skandinaviske minimalisme, som ellers er en regulær genganger i diverse boligmagasiner.

Interiør og lokale lækkerier: Design Affair holder stort event i weekenden

Mere end bare interiør

Udover arrangementerne på gårdspladsen får Design Affair også jævnligt forespørgsler på at bruge de inspirerende lokaler til forskellige begivenheder.

Interiør og lokale lækkerier: Design Affair holder stort event i weekenden

”Vi afholder løbende events heroppe: Det kan være alt lige fra kaffeslabberaser, bridgeklubber og til kommunale møder. Så ordner gæsterne det praktiske, de nu skal, og fortsætter herefter med en tur rundt i butikken – som godt kan tage lang tid, hvis man vil have det hele med.” siger Anne.

Har du endnu ikke fået besøgt det nordjyske boligunivers, så kan du finde Design Affair på Gl. Skørpingvej 156.

Du kan desuden læse mere om weekendens marked her.

Del artikel

Andre læser også