Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Inspireret af grænsehandel: Bodyman åbner 350 kvm Warehouse i Aalborg

Af Stine Kjølby Christensen

Der er fuld fart på hos Aalborgs lokale fitness-helte, der i årevis har stået for at levere træningsglæde (i mange former) til nordjyderne – og resten af landet for den sags skyld.

Sidste år åbnede Bodyman landets største fitness-butik på Nytorv, og siden har fokus selvfølgelig været på at eskalere endnu mere.

Inspireret af grænsehandel: Bodyman åbner 350 kvm Warehouse i Aalborg

Det bliver nu en realitet.

Overfor MigogAalborg afslører Bodyman nemlig, at de til november åbner et såkaldt warehouse i City Syd.

Webshoppen, lageret på Lyngvej og butikken på Nytorv vil fortsat bestå, så der er altså tale om endnu en udvidelse.

Og det bliver igen én af de helt store.

“Vores kunder har længe efterspurgt et sted, hvor de kan handle stort ind med bedre parkering og mulighed for at komme ind og se vores mange varer samlet.

Det var her, at tankerne om et warehouse for alvor startede,” fortæller Christina Holm, der er konceptchef hos Bodyman.

Inspireret af grænsehandel: Bodyman åbner 350 kvm Warehouse i Aalborg

En stor og stilet butik

Bodyman Warehouse får adresse i det tidligere Carglass i City Syd, hvor de 350 kvm. giver rigeligt med luft og plads til at udføre de nye tiltag, som Bodyman drømmer om at eksekvere.

“Shoppingoplevelsen bliver som vi kender det fra en tur i supermarkedet kombineret med princippet fra grænsehandel, hvor man køber ekstra stort ind – både for sig selv og andre – samtidig med, at man naturligvis også kommer til at kunne svinge forbi efter en enkelt proteinbar eller shake,” forklarer Christina.

Hvis man går og forestiller sig en stor rodebutik, der bliver fyldt til randen med outlet-varer, så kan man godt tro om igen.

Selvom der bliver penge at spare, jo større mængder du køber, så får det æstetiske aspekt også en stor plads i Bodyman Warehouse:

“Det bliver en stor og stilet butik med rå og naturlige indretningselementer. Derudover har vi planer om et etablere en foodtruck, så man også kan få stillet sulten med nogle solide burgere,” fortæller Christina.

Udover burgere, eller hvad menuen nu ellers kommer til at byde på, regner Bodyman også med at kunne bruge foodtrucken til at præsentere nye produkter.

Inspireret af grænsehandel: Bodyman åbner 350 kvm Warehouse i Aalborg

Sjov i gaden

Den nye butik giver også nye muligheder for at afholde endnu flere events – en ting, som Bodyman i forvejen er kendt for.

“Vi kan godt lide, at der sker noget. Det ved vores kunder også fra vores butik på Nytorv, hvor vi elsker at lave lidt sjov i gaden. De nye lokaler kommer helt sikkert til at danne rammerne for en masse spændende ting i fremtiden,” siger hun til MigogAalborg.

Bodyman har inden for de sidste par år opnået enorm succes med deres eget brand, BM. Her er Bodyman leveringsdygtig inden for alt fra fitnessprodukter til kosttilskud og – måske vigtigst – træningstøj.

Inspireret af grænsehandel: Bodyman åbner 350 kvm Warehouse i Aalborg
Foto af butikken på Nytorv.

Derfor får BM selvfølgelig også sit helt eget showroom i selve warehouse’et med fuldt sortiment til både kvinder og mænd.

“Vi har virkelig ramt og opnået noget godt med BM, så selvfølgelig vil en del af pladsen blive brugt på at vise det frem i et lille univers for sig selv.

Vi er meget stolte af det og håber, at vi kan udvikle endnu mere på det fremover,” siger Christina.

Altid åbent – næsten

Også Bodymans generelle syn på åbningstider bliver noget, vi kommer til at kunne genkende i Bodyman Warehouse.

Her er planen nemlig at holde åbent alle ugens dage; lige fra 10-20 i hverdagene og 10-18 fra fredag til søndag.

“Vi har jo nærmest altid åbent,” siger Christine med et grin.

Det bliver ikke kun Aalborg, der får glæde af det nye Bodyman Warehouse. I Midtjylland åbner Bodyman nemlig et tilsvarende Warehouse i Randers’ svar på City Syd, Paderup.

Dermed kommer Bodyman Warehouse til at dække et stort geografisk område i både Nord- og Midtjylland, hvor de shoppelystne i forvejen er vant til at køre hen, når de skal handle stort ind.

Den præcise åbningsdag er Bodyman endnu ikke klar til at afsløre – de lover dog, at det bliver før Black Friday d. 27. november 2020.

Del artikel

Andre læser også