Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Inspireret af FN’s 17 verdensmål: Sådan bliver helt ny stor bydel i Aalborg

Af Christine Luca Hornemann
Foto: Stigsborg Havnefront
Foto: Stigsborg Havnefront

Udviklingen af Stigsborg Havnefront er i fuld gang, og bæredygtighed bliver et helt centralt og gennemgående tema for bydelen.

Stigsborg Havnefront skal gå forrest i byudviklingen, og bliver en af Danmarks første bydele i Danmark udviklet med udgangspunkt i FN’s 17 verdensmål.

Bestyrelsen for Stigsborg Havnefront har vedtaget en ambitiøs bæredygtighedsstrategi, der er inspireret af FN’s 17 verdensmål, og som skal medvirke til, at bæredygtighed bliver en integreret del af den 54 hektar store bydel.

Målene skal være med til at skærpe ambitionerne om at etablere en ny, bæredygtig bydel med blandede boformer, byttecentraler, og grønne rekreative byrum.

I løbet af 2019 ventes der at blive sat i gang i byggeriet af 700 boliger på Stigsborg Brygge på Nørresundby-siden helt ud til Limfjorden.

På længere sigt kommer denne bydel til at rumme over 4000 nye boliger.

EcoVillage, som er en bæredygtigt boligkollektiv skyder også op ved Stigsborg Havnefront. Det kan du læse mere om her.

Inspireret af FN's 17 verdensmål: Sådan bliver helt ny stor bydel i Aalborg

Ambitionen med strategien er, at bydelen skal være et foregangseksempel for SMART, social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed.

Det fortæller Anton Hessellund, direktør i Stigsborg P/S:

“Vi ønsker at gå foran med implementeringen af FN’s verdensmål i udviklingen af Stigsborg Havnefront.

Med et nyt indsatskatalog ønsker vi at balancere visioner og ambitioner med de praktiske og økonomiske muligheder, der er i projektet.

Her har vi i samarbejde med Aalborg Kommune udvalgt en række områder, hvor vi kan gøre en forskel,” siger han. 

Indsatserne dækker områder som eksempelvis sundhed, innovation, uddannelse, byliv, miljø og trafik.

Det er også tanken, at dele-, bytte- og genbrugsfaciliteter skal integreres i bydelen, så genanvendelse af ressourcer og cirkulær økonomi bliver en naturlig del af hverdagen.

Der vil eksempelvis blive etableret byttestationer i de forskellige bebyggelser, ligesom der bliver mulighed for at benytte delebiler i p-husene, som bliver indrettet med ladestationer til el-biler.

Inspireret af FN's 17 verdensmål: Sådan bliver helt ny stor bydel i Aalborg
Foto: Stigsborg Havnefront

Social bæredygtighed: Park, bygade og bydelsforening

Som en del af det grønne fokus får bydelen også en 15 hektar stor grøn natur- og fjordpark, som bliver den største i Aalborg Kommune, og større end Kongens Have, der ligger i hjertet af København.

Stigsparken, vil byde på forskellige rekreations- og aktivitetsmuligheder og skal samtidig fungere som skolegård med inkluderende lærings- og bevægelseslandskaber for Aalborg Kommunes nybyggede folkeskole:

“Vi har stort fokus på sundhed, bevægelse og tilgængelighed, og derfor bliver stier og ruter en integreret del af bybilledet sammen med grønne og rekreative byrum.

Hjertet i den nye bydel bliver den centralt beliggende bygade, der skal indrettes, så den kan skifte funktion efter behov,” fortsætter Anton Hessellund.

Aalborg Kommune har indgået en samarbejdsaftale med DGI (Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger). Tanken er, at der skal være en masse aktiviteter i Stigsparken, som hele kommunen kan drage nytte af. Det kan du læse mere om her. 

I bæredygtighedsstrategien er der også lagt stor vægt på social bæredygtighed, der gør at bosætningen kommer til at bestå af blandede boligtyper med en variation af rækkehuse, bofællesskaber, eje- og lejelejligheder samt almene boliger.

Som en del af Stigsborg Havnefronts fokus på facilitering af fællesskab, bliver den traditionelle grundejerforening udvidet til en bydelsforening, der skal være bydelens lokaldemokratiske organ.

I den forbindelse vil der også blive udarbejdet en bylivsstrategi i samarbejde med nuværende og kommende brugere af området.

 

Del artikel

Andre læser også