Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Stor analyse: Kreative tiltag og stor synlighed under corona har været en succes i midtbyen

Af Emil Kjær Jørgensen

Vi er mange, der synes Aalborg er verdens fedeste by – både at bo i og besøge for eksempelvis at få store kulturelle og kulinariske oplevelser eller for at få shoppelysten stillet.

Da corona-krisen ramte stod byen sammen (hver for sig), selvom der var udsigt til en usikker fremtid for både erhvervslivet og detailbranchen.

Aalborg Kommune lancerede blandt andet det lokale initiativ WeShareAalborg, hvor virksomheder, butikker og restauranter kunne få gode råd til at komme så godt igennem krisen som muligt.

I kampagnen frigjorde Aalborg Kommune også økonomiske midler til en række kreative tiltag og ikke mindst til at få spredt budskabet om, at det fortsat er trygt og sikkert at handle i byens mange butikker, og noget tyder på, at budskabet er gået rent ind hos nordjyderne.

Eksempel på information til de besøgende i midtbyen:

Stor analyse: Kreative tiltag og stor synlighed under corona har været en succes i midtbyen

Den mest aktive by under corona

Institut for Center-planlægning (ICP) har netop offentliggjort en ny analyse, hvor de har taget temperaturen på den fysiske detailhandel i midtbyen i 22 handelsbyer over hele landet.

100 tilfældige personer er blevet stillet en række spørgsmål i de enkelte byer, og på det helt aktuelle spørgsmål: “Hvor aktiv har bymidten været under Corona?”, ligger Aalborg helt i top blandt de 22 byer.

Stor analyse: Kreative tiltag og stor synlighed under corona har været en succes i midtbyen

“Vi er enormt stolte og glade for, at de midler vi modtog fra Aalborg Kommune, som vi har brugt til at skabe et aktivt byliv midt i en kæmpe krise, har sat sig i folks bevidsthed,” fortæller Flemming Thingbak til MigogAalborg.

I Aalborg har man blandt andet etableret forskellige lounge-områder på udvalgte steder i byen – hvor San Giovanni eksempelvis havde et populært take away-loungeområde ved Gåsepigen.

Stor analyse: Kreative tiltag og stor synlighed under corona har været en succes i midtbyen

”I forbindelse med Corona krisens udbrud iværksatte vi straks massiv Covid-19 informationskampagne til vores mange medlemmer i Aalborg City.

Samtidigt brugte vi mange af midlerne på kreative tanker på at markedsføre byen som åben og tryg at handle i,” siger Flemming Thingbak.

Synligheden kan også direkte aflæses i spørgsmålet “Hvor god er byen til at reklamere for sig selv?”, hvor Aalborg igen scorer en flot førsteplads i analysen.

Stor analyse: Kreative tiltag og stor synlighed under corona har været en succes i midtbyen

En tryg og sikker oplevelse – også til jul

I midtbyen har man også haft et stort fokus på at informere borgerne om tiltagene, hvor man blandt andet har øget skiltningen markant og eksempelvis, som den første by i Danmark, etableret gule striber i gågaden, så folk holder den rette afstand til hinanden.

Det kan også læses direkte i analysen fra ICP, hvor Aalborg på spørgsmålet “Hvor tryg føler du dig i bymidten” scorer en flot fjerdeplads blandt de 22 byer.

Stor analyse: Kreative tiltag og stor synlighed under corona har været en succes i midtbyen

Lige for tiden oplever vi desværre et øget smittetryk over hele landet, og det falder på et uheldigt tidspunkt for byens liv, hvor den travle julehandel er lige om hjørnet.

“Derfor vil vi også skrue yderligere op for tiltag, der skal gøre det til en tryg, sikker og hyggelig oplevelse at besøge de mange butikker i midtbyen,” lover Flemming Thingbak.

 

Del artikel

Andre læser også