Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Salget stikker helt af: Power-couple fra Aalborg udgiver populær opskriftsbog

Af Michael Qureshi

Vægttab eller en sundere livsstil er for mange en stor og uoverskuelig udfordring at tage op.

Det kan hurtigt komme til at virke som om, at man ikke må indtage et eneste gram sukker og må nøjes med at spise kylling, bønner og broccoli til morgen, middag og aften.

Sådan behøver det langt fra at være.

Nu kan du med den nye opskriftsbog fra to af Aalborgs kendte ansigter, influencer Josefine Valentin og sundhedscoach Per Larsen, opnå vægttab uden at måtte give afkald på pizza og andre lækre retter.

Vægttab lækkert, let og ligetil

Den nylancerede bog Lækkert, Let og Ligetil indeholder 85 opskrifter fordelt på morgenmad, middagsmad, snacks og desserter.

Den er skrevet af det iværksætterivrige par Josefine Valentin og Per Larsen.

Sammen har de to mere end 120.000 følgere på Instagram. Josefine har eget tøjmærke, skoproduktion og er med denne lancering forfatter til fem bøger.

Hendes kæreste og medforfatter på bogen, Per Larsen, er anerkendt online coach under navnet Larsen Coaching og hjælper folk med vægttab og sunde, vedvarende livsstilsændringer.

Målet med bogen er at gøre det let og lækkert at leve sundt og opnå vægttab, og opskrifterne på de mange retter gør det nemt at holde styr på kalorieindtaget:

“Vi vil gerne hjælpe folk med kalorieindtag og vægttab. Ud fra alle retter kan man se kalorieantal i de forskellige retter.

Vi vil gerne gøre det og tænke lækkert, let og ligetil at tabe sig og leve sundt – også for den travle familie,” forklarer Josefine Valentin.

Salget stikker helt af: Power-couple fra Aalborg udgiver populær opskriftsbog

Netop travlhed kan være en af de mange årsager til, at folk ikke tør kaste sig ud i vægttab, eller har svært ved at fastholde det, når man er kommet i gang med det:

“De fleste vil gerne leve sundere, men synes, det er besværligt. Det behøver det ikke være.

Her skal du ikke have råvarer, der er svære at finde og skal stå i 48 timer. Det her er ganske almindelige retter,” fortæller Josefine.

“Må man virkelig spise det?”

Man er heller ikke begrænset at spise det samme kedelige mad hver dag og undvære alle livretterne:

“Der er ikke noget, man ikke må spise – så længe der bare er tanke bag.

Mange bliver overraskede over, når det går op for dem, at de godt kan spise en toast, og at de godt kan spise pizza,” fortæller Josefine og fortsætter:

“Man kan godt spise et rundstykke til morgenmad og burger om aftenen. Bare man ikke spiser to kæmpe burgere og en masse usunde snacks.

Bogen har også gode bud på, hvordan man kan erstatte nogle ingredienser med sundere alternativer uden at gå på kompromis med lækker smag.”

Revet væk under forudbestilling

Ambitionerne for bogen har fra start været store, men alligevel har modtagelsen af bogen blæst iværksætter-parret bagover:

“Vi trykte til en start 5.000 eksemplarer, og vi har kun ganske få tilbage. Den var kun lige sat til forudbestilling, og vi havde slet ikke troet, det ville gå så stærkt.

Det har været ren mund-til-mund, så det er meget overraskende,” fortæller Josefine.

Salget stikker helt af: Power-couple fra Aalborg udgiver populær opskriftsbog

Den enorme efterspørgsel kommer dog ikke ud af det blå. Det er flere år med hårdt arbejde for at opbygge et stort og loyalt publikum.

“Vi har begge opbygget et godt brand og troværdighed gennem vores kanaler.

Min kæreste har et godt produkt med sine mange års erfaring som coach.

Bogen er et godt supplement, og nogen bruger den også uden et forløb som startskuddet til en livsstilsændring,” forklarer Josefine.

Bogen i hardback og god kvalitet koster 299 kroner.

De resterende få eksemplarer inden næste tryk kan købes her.

Del artikel

Andre læser også