Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Overraskende billigt: Café Lolipop imponerer på åbningsdag

Af Nathalia Hentze Nielsen

Der går nærmest ikke en måned uden, at en ny café eller spisested åbner i Aalborg.

Café Lolipop skulle egentligt have slået dørene op i sidste uge til den store åbning, men måtte udskyde.

Men i dag var dagen, og MigogAalborg var selvfølgelig på pletten for at opleve, hvad de kan byde på.

Vi har tidligere talt med ejeren Jean om temaet for caféen, der er middelhavsinspireret, og om hans ambition om at holde priserne nede, men kvaliteten oppe.

Nu hvor vi har fået lov til at smage maden, kan vi sagtens se, hvad han mener.

Det er meget smagfulde retter til ikke ret mange penge.

Overraskende billigt: Café Lolipop imponerer på åbningsdag

Det fik vi

På menukortet finder du syv sandwiches, der varierer i pris fra 59 kroner til 119 kroner.

Vi bestilte en Hot Smoked Salmon Sandwich til 89 kroner, og en Bruschetta på brød med frisk mozarella, tomater, røde løg, avocado og oliven til kun 59 kroner.

Der er også fire salater (i prisklassen fra 79 – 99. kr.), hvoraf vi valgte Lollipop’s special med frisk avocado, mango, tigerrejer og hjemmelavet dressing til 99 kroner.

Overraskende billigt: Café Lolipop imponerer på åbningsdag

Vi fik også en portion skyr til dessert med granola og kompot samt lemonade med jordbær.

Det første vi lagde mærke til er, at alt smager friskt. Jordbærrene er modne og friske, mangoen, avocadoen – ja, det hele er friskt.

Retterne er flot anrettet, og portionerne er overraskende store til prisen.

Jean nævner under vores besøg, at han har haft to studerende på besøg fra morgenstunden, som ikke havde lyst til at bede om studierabat, fordi de synes, priserne var så studievenlige i forvejen.

Vi giver dem helt ret!

Overraskende billigt: Café Lolipop imponerer på åbningsdag

Hjemmelavet gelato og affogato

Udover de nævnte retter serverer Café Lolipop også brunch og tapas.

De har også en stor dessertmenu, der bl.a. besøg af banana split og forskellige sundaes.

Alt isen er hjemmelavet, og selvom vi ikke bestilte en decideret isdessert, fik vi alligevel smag for sagen.

Overraskende billigt: Café Lolipop imponerer på åbningsdag

Vi bestilte nemlig den berømte italienske dessert affogato, som vi er ret sikre på, du ikke kan få andre steder i Aalborg.

Det er en kugle med vaniljeis “druknet” i en lille kop med espresso.

Hold nu op, hvor er det lækkert! Traditionel iskaffe go home!

Caféen er beliggende på Algade 7, og er officielt åben nu, så vi kan kun opfordre til, at man stikker hovedet forbi, og prøver maden selv.

Følg med hos Café Lolipop her.

Del artikel

Andre læser også