Ild i altan: Kvinde kan se frem til bøde for cigaretskod
I aftes klokken 22.36 modtog Nordjyllands Politi en anmeldelse om ild i en bygning på Valdemarsgade i Aalborg.
Der var tale om en altanbrand på 3. sal.
Det skriver TV2Nord.
Da Politiet kom frem viste det sig, at der var tale om en mindre brand i noget pap.
“Vi formoder, at der er tale om cigaretrygning, hvor man ikke har fået slukket cigaretten helt,” siger vagtchef ved Nordjyllands Politi, Jesper Sørensen.
Branden nåede ikke at udvikle sig til noget større, og gik primært udover en altandør.
Den 34-årige kvinde, der bor i lejligheden, er sigtet for overtrædelse af beredskabsloven, i det branden skyldes, at hun ikke har slukket sin cigaret. Hun kan derfor se frem til en bøde.