Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Slut efter 64 år: Ikonisk pølsevogn lukker i Aalborg

Af Emil Kjær Jørgensen

Et af byens mest ikoniske spisesteder er og bliver den legendariske pølsevogn på Nytorv, der i mange år har serveret dimser, hotdogs og rød saftevand til folket.

Siden 1959 har Børnenes Kontor Aalborg forpagtet pølseboden, og de har i længere tid søgt efter en daglig leder – uden held. Derfor har de nu besluttet at opsige aftalen med Danish Crown, der ejer pølsevognen.

Det skriver TV2 Nord.

“Vi kan ikke gøre andet. Nu har vi prøvet et halvt år, og der er ikke udsigt til, at det lykkes at finde en, der vil tage over,” siger Nina Hav, der er formand for Børnenes Kontor Aalborg, til TV2 Nord.

De seneste år har pølsvognen bidraget med omkring 50.000 kr. til velgørenhedsarbejdet, som Børnenes Kontor Aalborg nu kommer til at mangle.

Slut efter 64 år: Ikonisk pølsevogn lukker i Aalborg

Kendt for sine dimser

Det er endnu uvist, hvad Danish Crowns planer med pølsevognen er, men de satser på at finde en ny forpagter af pølsevognen.

Pølsevognen på Nytorv var voldsomt populær, da Pia Skov i over 35 år stod for serveringen af pølsevogns-specialiteter og masser af smil.

Hun var især kendt for den legendariske Dims, der bestod af et pølsebrød med en skive ribbenssteg, en klat rødkål og syltede agurker – toppet med cremefraichedressing.

I april 2021 måtte hun desværre lukke pølsevognen, da hun gik ned med stress.

Siden da kom der en ny forpagter til, som desværre måtte lukke sidste år.

Del artikel