59 år med samme lejer: Ikonisk bygning i midtbyen bliver snart ledig
En æra lakker mod enden i Aalborgs midtby.
Efter at have haft adresse på Algade 53 siden slutningen af 1960’erne bekræfter Danske Bank nu, at banken flytter ud af den markante ejendom.
“Vi kan oplyse, at Danske Bank også fremover vil have et rådgivningscenter i Aalborg centrum, så vi kan servicere vores trofaste kunder. Vi flytter dog fra lokalerne i Algade til en anden adresse – forventeligt i løbet af 2026,” oplyser banken i et skriftligt svar til TV2 Nord.
Bygningen ejes af Midtby Ejendomme ApS under City-Ejendomme Aalborg.

Den karakteristiske ejendom på godt 2.000 kvadratmeter ejes i dag af Midtby Ejendomme ApS under City-Ejendomme Aalborg.
Ejer Hans Andersen oplyser til mediet, at han ikke forventer det bliver svært at finde en ny lejer til bygningen.