Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Ikonisk bolig i Aalborg: Du kan købe historiske Ønskehuset

Af Christine Luca Hornemann
Foto: Nybolig.dk
Foto: Nybolig.dk

Kommer du forbi Kong Christians Alle, så har du med garanti lagt mærke til den kubebygget funkisvilla, der både har gule og røde teglsten samt er nabo til Kunsten og Aalborg tårnet.

Villaen er noget helt særligt for Aalborg by, men det er de færreste der kender til historien om Aalborgs første funkisvilla.

Boligen kaldes for Ønskehuset, og var den store hovedgevinst ved Nordjysk Udstilling i 1933. Ønskehuset er i dag til salg og du kan blive ejer af en ikonisk bolig i Aalborg.

Hovedgevinst ved Nordjysk udstilling

Den nuværende ejer af Ønskehuset, Bjarne Sidelmann, fortæller til MigogAalborg, at under Nordjysk Udstilling i 1933 donerede Aalborg Kommune den grund, som Ønskehuset er blevet bygget på.

Boligen er tegnet af arkitekterne Glahn og Odgård. Her var blandt andet den daværende borgmesters svigersøn med til at tegne Ønskehuset, der havde fundet inspiration fra udlandet.

Boligen var Aalborgs første funkisvilla og er bygget op af fire kuber, der er beklædt af to forskellige farvet sten i fire nuancer á farven gul og rød.

Huset var hovedgevinsten i en lodseddelskonkurrence. Boligen kunne vindes ved at købe kuponer, der dengang kostede 1 krone.

Ifølge den nuværende ejer var der over 300.000 købte kuponer.

Ikonisk bolig i Aalborg: Du kan købe historiske Ønskehuset

Huset har været velbesøgt af kongelige og politikere, da både Christian D. 10 og Thorvald Stauning, ifølge historierne, har besøgt boligen.

Aalborgs første funkisvilla

Funkisvillaen rummer hele 340 etagemeter fordelt ud på stue- og kælderetage. 170 boligkvadratmeter og 170 kvadratmeter kælder, der er højtloftet og lys.

Boligen er lys med store vinduespartier, og rummene er indrettet efter solens lysindfald på døgnet.

Villaen er i stueetagen indrettet med entré, køkken med spiseplads, toilet, en stor stue med plads til spise- og sofaarrangement, og en voksen afdeling, hvor soveværelset har eget walk-in, et ekstra værelse og badeværelse.

Ikonisk bolig i Aalborg: Du kan købe historiske Ønskehuset
Foto: Nybolig.dk
Ikonisk bolig i Aalborg: Du kan købe historiske Ønskehuset
Foto: Nybolig.dk

Mange af boligens originale materialer som gulvet i entréen, klinkerne på badeværelset og toilettet i stuetagen, loftet i stuen, baren i gildesalen er blevet vedligeholdt og står i dag stadig i pæn stand.

Ikonisk bolig i Aalborg: Du kan købe historiske Ønskehuset
Foto: Nybolig.dk

Fra stuen er der en flot trappe ned til boligens gildesal og adgang til de resterende rum i kælderetagen, som både rummer flere multirum og boligens andet badeværelse.

Derudover har boligen en garage, og en hyggelig privat gårdhave på 80 kvadratmeter.

Ønskehuset vandt Ros-Prisen i 2003

Boligen gennemgik 2003 en stor renovering, da boligen havde en stor konstruktionsfejl og ikke var bygget til at holde regn og fugt ude.

Den nuværende ejer renoverede boligen – og det gav pote – for I 2003 vandt Ønskehuset Ros-prisen fra Foreningen for Bygnings- og Landskabskultur i Aalborg for for historisk tro renovering.

Ikonisk bolig i Aalborg: Du kan købe historiske Ønskehuset
Foto: Nybolig.dk

Boligen er udbudt til salg for 5.998.000 kroner.

Se mange flere billeder omkring boligen ved at klikke her.

Del artikel

Andre læser også