Nyhedsbrev

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedsbrevet.

Artikler med:

Nyeste artikler

Vær opmærksom: Karnevalsvogne får ikke plads i busser og tog

Af Nathalia Hentze Nielsen
Foto: Nordjyllands Trafikselskab
Foto: Nordjyllands Trafikselskab

Skal du til karneval på lørdag, og har du planer om at medbringe en barnevogn eller anden form for “vogntøj”, er der en væsentlig detalje, du skal være opmærksom på.

NT skriver nemlig, at karnevalsvogne ikke må medbringes i busser og tog, da de optager for meget plads.

NT opfordrer så mange som muligt til at benytte den kollektive trafik, og der er normalt rigtig mange, der følger opfordringen, hvilket leder til fyldte busser og tog.

De skal helst fyldes med mennesker og ikke vogne.

Rejs gratis i Nordjylland

Skal man til karneval, er det da også nemt at benytte den kollektive trafik.

Fra fredag den 24. maj kl. 16.00 til søndag den 26. maj kl. 19.00, kan man rejse gratis med NT busser og alle tog i Region Nordjylland, hvis man kan fremvise et gyldigt karnevalsarmbånd.

NT oplyser, at de indsætter ekstra busser og togvogne, men at man skal være opmærksom på, at det ikke er muligt at tage karnevalsvogne (barnevogne, klapvogne, trækvogne og lignende) med i busser, tog eller togbusser.

Det skal bl.a. sikre, at alle kan få deres venner med, og at karnevallet bliver så grønt som muligt.

NT opfordrer til, at man tager afsted i god tid, og gerne dagen før, hvis man kan, så færrest muligt skal rejse på præcis samme tid.

Man kan finde alle afgange og ankomster for busser, tog og togbusser på rejseplanen.dk.

Del artikel


Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler