Se det vilde program: IKEA inviterer til juleaktiviteter for hele familien

I år har IKEA Aalborg skruet helt op for juleglæden med et omfattende program fyldt med aktiviteter, konkurrencer og kreativ hygge for hele familien.
December byder på alt fra højtlæsning og skattejagt til workshops, luciaoptog og chancen for at vinde flotte præmier.
Her får du det fulde overblik over julen i IKEA Aalborg.
24. november – 14. december: Hæng din julesok op i IKEA
Forsød ventetiden for børnene ved at hænge deres julesok op langs det julepyntede gelænder.
Hver fredag frem til advent lægger IKEA en lille overraskelse i sokkerne.
Det gælder for børn til og med 12 år, og sokken skal tømmes senest 23. december.
Sokkerne hænges op på eget ansvar og IKEA erstatter ikke bortkomne sokker.

28. november – 14. december: Vind en julegave fra IKEA Aalborg
Børn kan udfylde en IKEA-ønskeseddel og lægge den i julepostkassen i varehuset.
Der trækkes tre vindere, som får opfyldt ét af deres ønsker.
Hele december: Skattejagt
Børn kan hele måneden deltage i en hyggelig skattejagt, hvor de skal gætte et hemmeligt ord.
Når ordet er fundet, kan man være med i konkurrencen om én af fem præmier.
Hver lørdag i december:
De tre lørdage i december gemmer IKEA én gylden julemand et hemmeligt sted på 1. sal fra kl. 10.
Den heldige vinder, der kan lokalisere julemanden vinder et værdikort til IKEA Aalborg på 500 kr.
Julemanden skal indleveres i afdelingen for Retur og Reklamation, hvor værdikortet udleveres.
Hver søndag i advent: Pakkeleg
Hver adventssøndag gemmer IKEA 15 pakker på 1. sal fra kl. 10.
De heldige, der finder pakkerne, kan bytte dem til en overraskelse i afdelingen for Retur og Reklamation.
Kun for børn til og med 12 år – og én pakke pr. barn.
6. december kl 15-16: Højtlæsning med Kaspar og Lambang
IKEA Aalborg lægger hus til hygge og højtlæsning af Kaspar og Lambang.
De kommer og læser op af deres egne historier om Far og Pappa, sørger for højtlæsningsmagi, julehygge og farjokes til de yngste gæster.
Som lidt ekstra hygge, sørger IKEA for popcorn til alle.
Arrangementet foregår på 1. sal i dagligstueafdelingen, og det anbefales at komme i god tid for at sikre en siddeplads.

13. december: Luciaoptog
Skalborg Kirkes pigekor kommer forbi og går luciaoptog, mens de synger smukke julesange og spreder den klassiske luciastemning.
14. december: Workshop – Dæk et smukt julebord
Medlemmer af IKEA Family kan tilmelde sig en af deres unikke workshops, hvor deres dygtige indretter, Louise, deler tips og tricks til, hvordan man kan dække et smukt julebord til højtidens festligheder.
Alle tilmeldte modtager en goodiebag.
14. december: Workshop – Mal din egen dørmåtte
Til denne workshop kan kreative sjæle dekorere sin egen juledørmåtte fra kl. 11-15.
Hver deltager får muligheden for at købe en af de ikoniske dørmåtter og dekorere den med maling.
IKEA donerer det samlede beløb, der er indkøbt måtter for til den lokale NGO BROEN Aalborg.
BROEN Aalborg hjælper børn og unge i Aalborg Kommune med at få en aktiv fritid og lige muligheder for at dyrke sport og fritidsinteresser.

Indtil 21. december: Svensk Restaurants julebuffet – Find mandlen og vind værdikort på 1000k. til IKEA Aalborg
Gæster, der kommer forbi og nyder den lækre julebuffet, kan være den heldige vinder af et værdikort på 1000 kr. til IKEA Aalborg.
Det kræver blot, at du finder mandlen i den store skål risalamande.
De gemmer én mandel i forbindelse med både frokost og aften.
Uanset om man er til kreative sysler, julemusik, konkurrencer eller ren afslapning, er der masser at opleve hos IKEA Aalborg i december.
Flere detaljer og tilmelding til udvalgte aktiviteter findes her.