Nu har du chancen: IKEA Aalborg inviterer til fælles middagslur
Har du en drøm om at prøve og sove i IKEA?
Nu får du chancen. I vinterferien åbner IKEA Aalborg sengeafdelingen op for fælles middagslur midt i varehuset.
I en verden fyldt med deadlines, doomscrolling og hektiske hverdage er der sjældent tid til bare at slappe af og lave ingenting. Mange ønsker at finde mere ro i dagligdagen, og derfor sætter IKEA Aalborg nu ro og hvile på programmet i vinterferien og opfordrer kunderne til at tage sig en middagslur i sengeafdelingen.
“Vi danskere er gode til at fylde vores hverdag med to-do-lister, men hvornår har vi sidst skrevet ‘middagslur’ på skemaet? Vi skal huske at hvile os uden formål og slappe af, bare fordi vi kan.
Derfor inviterer vi vores kunder til at komme helt ned i gear i vinterferien og mærke, hvad ro faktisk kan gøre for én,” siger Sandra Gøthler, Indretningsekspert i IKEA.
Hold vinterferie på langs i IKEA
Drømmen om at smide sig i dynerne i IKEAs sengeafdeling bliver nu til virkelighed.
I vinterferien kan kunder i IKEA se frem til en afslappende søvnsession i samarbejde med virksomheden Lurtid, der guider kunderne til hvile via meditation og andre afspændingsteknikker.
“Søvn og hvile er afgørende for vores velvære, og dårlige søvnvaner påvirker søvnkvaliteten negativt. Derfor vil vi gerne give danskerne en velfortjent pause uden skærme, deadlines og tjeklister og opfordre til at slappe mere af og prioritere hvile i løbet af dagen,” siger Nanna Salver, stifter af Lurtid.
Søvnsessionerne med Lurtid finder sted søndag den 16. februar i IKEA Aalborg. Tilmelding er nødvendig, da der er begrænsede pladser.
Billetter koster 50 kr. og udløser en goodiebag med en IKEA voucher som tak for at tage sig tid til sig selv.
Book en søvnsession og læs mere om gode nætter i IKEA her.