Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Hvem skal vinde?:  Igen skal Aalborgs flotteste byggerier kåres

Aalborg-byen

I forbindelse med Arkitekturens Dag 2025 offentliggør Aalborg Kommune en række udvalgte bygninger eller byrum, der med en særlig arkitektonisk kvalitet bidrager positivt til kommunens udvikling.

Igen i år er det muligt at indsende forslag til nye bygninger eller byrum, der skal tages i betragtning til bygningspræmiering 2025, herunder også til kategorien ‘Borgernes Favorit’, som de sidste år valgte at indføre. 

Og du kan være med til at bestemme, hvilken af en række bygninger og byrum, der skal løbe med prisen.

Afgøres ved offentlig afstemning

For at komme i betragtning til en præmiering i 2025 skal bygningen eller byrummet være færdiggjort i 2023 eller senere.

Det er komiteen for bygningspræmiering i Aalborg, der blandt de indkomne forslag vil udvælge vinderne.

Komiteen består af fire politikere fra Aalborg Byråd, to fagdommere, der er udpeget af Arkitektforeningen samt Aalborg Kommunes stadsarkitekt. Vinderen af ‘Borgernes Favorit’ afgøres dog ved en offentlig afstemning.

Hvem skal vinde?: Igen skal Aalborgs flotteste byggerier kåres
Sidste års vinder af ‘Borgernes Favorit’ / Foto: Aalborg Kommune

“Vi introducerede kategorien ‘Borgernes Favorit’ sidste år, og det var en stor succes. Vi havde otte flotte projekter til afstemning og modtog knap 1.500 stemmer, så vi var mere end godt tilfreds.

Endvidere bemærkede jeg en bygherre, som i forbindelse med præmieringen udtalte, at det var årsagen til, at de lige gjorde sig lidt mere umage. Jeg synes, at det giver en stærk indikation om, at arkitektur og byudvikling interesserer virkelig mange. Sidste år var det Østerå i Karolinelund, der løb med sejren,” udtaler rådmand i By og Land, Jan Nymark Rose Thaysen, i en pressemeddelelse.

Stadsarkitekt Jens Rex Christensen, der tiltrådte sin stilling 1. november 2024 ser frem til årets præmiering, da det samtidig er hans debut i komitéen: 

“Præmieringerne er vigtige, da vi herigennem får muligheden for at anerkende de bygherrer og arkitekter, der hver dag gør sig umage for at løfte vores arkitektur og glæden ved vores byer og byrum,” siger han. 

Hvis du gerne vil foreslå en bygning eller et byrum til præmiering, skal du sende en mail til By og Land på planlaegning.bykvalitet@aalborg.dk – mailen skal være Aalborg Kommune i hænde senest 24. marts 2025 og skal indeholde adresse på byggeriet, en begrundelse for præmieringen og eventuelt et billede.

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.