Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

I smukke omgivelser: Fokus Fitness lancerer træning i Kunstens baghave

Af Stine Kjølby Christensen
Arkivfoto fra Kunsten Summer Lounge.
Arkivfoto fra Kunsten Summer Lounge.

Der er umiddelbart stadig lange udsigter til, at landets fitness- og træningscentre må åbne igen.

Det har store konsekvenser for mange; både dem, der savner at træne, men også dem, der driver de steder, hvor der trænes.

Heldigvis er vi nu nået så langt i genåbningsfasen, at politiet har sagt “GO!” for at centrene må afholde udendørstræning – under ordnede forhold naturligvis.

Det har sagt gang i den kreative planlægning hos mange. Heriblandt FOKUS Fitness, der har tre afdelinger fordelt i Aalborg.

Tre afdelinger, der grundet omstændighederne er tvunget lukket.

Fitness i smukke omgivelser

Det har nu fået FOKUS til at tænke ud af boksen – og i stedet indgå et spændende samarbejde med Kunsten.

“Vi savner det fællesskab, vi som aftenskole er sat i verden for, og derfor har vi valgt at gå nye veje, nu hvor vi ikke må være indenfor,” fortæller Maria Abildgaard, kommunikation- og marketingmedarbejder hos Fokus Aalborg.

“Vejret er jo med os, så det har vi tænkt os at udnytte til fulde: Derfor kan man i den næste tid deltage i en masse forskellige former for holdtræning i Kunstens baghave.”

Fokus har før gjort brug af Skulpturparken bagved kunstmuséet – blandt andet til de årlige Kunsten Summer Lounge, hvor der har været yogasessioner på græsplænen.

I smukke omgivelser: Fokus Fitness lancerer træning i Kunstens baghave
Arkivfoto fra Kunsten Summer Lounge.

Netop med inspiration fra disse har Fokus nu valgt fremover at afholde diverse hold under havens grønne trækroner, der efterhånden står i fuldt forårsflor.

“Udover yogatimerne tilbyder vi også nogle af vores mest populære hold fra Fokus Fitness; for eksempel vores Kom i FormPower Yoga og Outdoor Fitness, hvor der er fokus på styrke-, stabilitets- og konditionstræning,” fortæller Maria.

Velkendte hold i nye rammer

Vi har tidligere testet holdene hos Fokus Fitness, og et gensyn med Kom i Form-holdet (med den fantastiske instruktør Terricka) er faktisk decideret tillokkende.

… Også selvom, at det er under andre forhold end dem, vi kender.

I smukke omgivelser: Fokus Fitness lancerer træning i Kunstens baghave

Instruktørerne velkendte, omgivelserne er smukke – og værdierne er selvfølgelig, som de altid har været.

“Vi har tradition for at møde vores kursister, hvor de er; og i corona-tider er det jo udenfor,” slutter Maria.

Holdene er naturligvis corona-sikrede med max 9 deltagere pr. gang.

Det kræver medlemskab at deltage i holdene. Det kan du læse mere om her

Del artikel


Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.