Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

I sidste øjeblik: Topnavn melder afbud til Grøn i Aalborg

Af Aske Bisgaard Pedersen

Årets lineup til Grøn er historisk stærkt, men her i Aalborg må vi desværre undvære et af de absolutte topnavne i dag.

Artigeardit har været nødt til at melde afbud i sidste øjeblik.

Det var også tilfældet i går, da Grøn var forbi Aarhus, og nu må han altså også aflyse i Aalborg.

Det oplyser Grøn på sin Instagram og hjemmeside.

Afløser er på plads

Heldigvis er en yderst habil erstatning allerede fundet.

Hitmageren Lamin spiller i stedet på Grøn i Aalborg.

“Artigeardit er desværre igen i dag forhindret i at spille på Grøn Koncert da han stadig er på hospitalet med hans gravide kæreste. Alle har det stadig under omstændighederne godt.

Både i Kolding og Aarhus har Lamin taget vores gæster med storm, og vi håber I vil tage godt imod ham her i Aalborg,” lyder det på Grøn’s hjemmeside.

Så mon ikke, Lamin også er klar til at give et brag af en fest i Aalborg.

“Jeg glæder mig ekstremt meget. Vi kommer med band, vi kommer med energien, vi kommer med stemningen.

Hvis I er der, ved jeg, det bliver en fest. Aalborg, vi ses!” lyder det fra Lamin på Grøns Instagram.

Her er årsagen til afbud

Også fredagens Grøn i Kolding var uden Artigeardits deltagelse. Her blev det meldt ud, hvad afbuddet skyldes.

“Artigeardit er desværre nødt til at forlade Grøn-karavanen for en stund grundet komplikationer med sin kærestes graviditet. Alle har det dog under omstændighederne godt.

Vi ønsker dem begge alt det bedste og glæder os til at have Ardit tilbage så snart han er klar. I mellemtiden er vi enormt glade for, at Lamin har kunnet springe til med så kort varsel,” lød det i forgårs fra Grøn.

I år er det 40 år siden, at Grøn for første gang rykkede ud på landevejene.

Billetsalget er gået historisk stærkt, og Aalborg er lige som mange af de andre byer helt udsolgt.

De mange festparate nordjyder indtager “Trekanten” ved Hvorup Kirkevej 17 i Nørresundby, når pladsen åbner kl. 13.00, indtil koncertdagen slutter igen kl. 21.30.

Line-up’et i Aalborg består udover Lamin af Andreas Odbjerg, AQUA, Benjamin Hav og Familien, Medina, MØ, L.O.C. og Saveus.

Del artikel

Andre læser også