Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

I morgen åbner Textur: Se billederne af Aalborgs nye hotte restaurant

Af Stine Kjølby Christensen

Vi har ventet i spænding, og nu er den her.

Aalborgs nye toprestaurant Textur slår i morgen for første gang dørene op på Vesterbro lige ved siden af Gåsepigen.

Det er topkokken Dennis Juhl og medstifter Frederik Østeraa, der for første gang åbner deres helt egen restaurant.

Begge kommer fra Ruths Gourmet, og har spillet en stor rolle i, at Ruths længe har lignet den største Michelin-bejler i Nordjylland.

Men det er ikke ensbetydende med, at det bliver gourmet i den helt tunge skala på priserne. Faktisk kommer Textur til at være i et prisleje, hvor langt hovedparten af nordjyderne kan være med.

Selv om restauranten først åbner i morgen fredag den 15. september har Dennis og Frederik allerede fået en start, som de næsten ikke turde drømme om.

Bookingrekord inden åbningen

Forventningerne til Textur har fra starten været høje. En række dygtige profiler kommer til at være en del af restauranten, og den udmeldelse har været et væsentligt trækplaster for de madglade aalborgensere – allerede inden åbningen.

I en pressemeddelelse fra Dinner Booking afslører de nemlig, at restauranten har slået alle hidtidige rekorder i Jylland. Intet mindre end 1146 gæster har sikret sig en plads – hvilket betyder, at Textur allerede har reservationer, der strækker sig helt ind i 2018.

I morgen åbner Textur: Se billederne af Aalborgs nye hotte restaurant

Noget der naturligvis vækker stor glæde i restauranten på Vesterbro.

”Det er overvældende med den store opmærksomhed, og noget vi er meget glade for. Det må betyde, at vi har gang i noget rigtigt,” siger Dennis her dagen før den officielle åbning.

”Mange har givet os tillid på forhånd, hvilket er et kæmpe cadeau, og ikke noget jeg havde turde drømme om. Jeg er dog helt sikker på, at vi sagtens kan levere, det der forventes af os – og vi glæder os.”

I morgen åbner Textur: Se billederne af Aalborgs nye hotte restaurant

Bæredygtigt menukort

Det spændende og innovative koncept har bestemt heller ikke givet nogen grund til at betvivle evnerne hos Textur.

I juni fortalte Dennis til MigogAalborg:

“Vores fokus bliver primært på råvareudnyttelse. Hvis en gulerod er lidt for skæv eller har en ekstra udgrening, så vil den typisk blive frasorteret i de leverancer, man sender. Vi vil netop opfordre vores leverandører at sende den slags videre til os.

Udseendet på en gulerod er ikke ensbetydende med, at den ikke smager godt alligevel. Vi vil gerne som en restaurant gå imod madspild og kigge på, hvordan vi kan bruge alt til at skabe en skøn menu.”

Alt i alt er der lagt tanke bag alt, hvad der serveres hos Textur – og samtidigt på et prisleje, hvor alle kan være med.

I morgen åbner Textur: Se billederne af Aalborgs nye hotte restaurant

I morgen åbner Textur: Se billederne af Aalborgs nye hotte restaurant

Råvarerne skal bære præg af at være bæredygtige og lokale og kommer også til at udmærke sig på mange andre måder.

For eksempel kommer restaurantens cocktails til at ligge meget fjernt fra de syntetiske drinks, man ind i mellem støder på i bybilledet.

I stedet afslører ingrendienslisten autentiske smagstoner fra eksempelvis vilde jordbær, hybenroser og syltede frugter.

Fra foråret får Textur oveni købet sine egne to tønder land i Nordjylland, hvor grøntsagerne kan boltre sig, indtil de en dag skal serveres på det smukke nordiske stentøj.

Nordisk newyorker atmosfære

Selvom restauranten stadig manglede det sidste touch inden morgendagens åbning, osede lokalerne allerede af en helt speciel stemning. For det er ikke kun menukortet, der er gennemtænkt fra inderst til yderst.

Dennis fortæller, at man har forsøgt at kombinere det kolde Nord med det hippe New York.

I morgen åbner Textur: Se billederne af Aalborgs nye hotte restaurant

”Vi har forsøgt at ramme forskellige tangenter, som hver især kunne gøre noget godt for lokalerne. Den nordiske indretning kræver noget plads og volumen, mens man i storbyen er mere vant til at skabe noget lækkert på begrænset plads,” forklarer Dennis og fortsætter:

”Jeg har et godt øje for nordisk design, så derfor har vi for eksempel brugt mange jordfarver og implementeret brands som Georg Jensen, imens vi samtidig har forsøgt at skabe en mere tæt og huleagtig stemning for også at give noget varme.”

I morgen åbner Textur: Se billederne af Aalborgs nye hotte restaurant

Der er altså slet ingen tvivl om, at Textur kommer til at rumme alle nuancer inden for oplevelsesspektret.

Der er tænkt på hver en detalje og kombinationen af menukortet, atmosfæren og den gennemførte indretning kommer helt sikkert til at danne rammen for mange uforglemmelige aftener på Vesterbro.

Del artikel

Andre læser også