Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

I front for spritnyt koncept: Nu genåbner Restaurant Flammen i Aalborg

Af Ane Johanne Damgaard

Hvis du er en af de mange, der har savnet Flammen i januar, er der gode nyheder.

I morgen, fredag den 10. februar, er det nemlig blevet tid til restaurantens genåbning, og du kan godt glæde dig.

Restauranten har været lukket siden nytår, og i mellemtiden har de haft travlt med at gøre oplevelsen i restauranten for deres højtelskede kunder til den bedst mulige.

Samme koncept, ny indpakning

Du kommer til at træde ind i en intet mindre end topmoderne grill-buffet restaurant.

Konceptet er stadig det samme. Der er al den slags kød, kartofler, sauce og salat, som du overhovedet har fantasi til at drømme om. Og du kan få det til den samme fornuftige pris som altid.

Men snakker vi indretning, har Flammen været gennem en større forvandling, hvor alt, hvad der overhovedet kunne trænge til en opgradering, har fået det.

Som aalborgenser kan du være stolt af, at det netop er din lokale restaurant, der nu står i spidsen for, hvordan alle fremtidige Flammen-restauranter kommer til at se ud.

I front for spritnyt koncept: Nu genåbner Restaurant Flammen i Aalborg
Joakim Jakobsgaard, General Manager (th) og Rasmus Sejer Markvardsen, Facility Manager (tv)

Aalborg bliver først med nyt koncept

Aalborg bliver nemlig den første restaurant, hvor Flammens nye kædekoncept bliver foldet ud.

“Vi har været i Aalborg i næsten 10 år. Og der har altid været godt gang i restauranten. Aalborg er bare en mega god by. Derfor starter vi med at give aalborgenserne en restaurant, der lever op til det flotte ydre, vi også ser på bygningen udefra,” siger administerende direktør i Restaurant Flammen, Piet Klein.

Hele indretningen er blevet skilt ad og bygget op på ny.

Flere af restaurantens vægge er blevet væltet og flyttet. Gulvene og lofterne er nye. Buffet-området er blevet renoveret. Al inventar er udskiftet. Og restauranten har fået sig en ny grill.

“Alt vi har gjort, har været for at give vores kunder en bedre oplevelse, når de besøger vores restaurant. Vi skyldte dem at få shinet restauranten up,” siger Piet Klein.

Særligt vinterferie-tilbud

Fra fredag den 10. februar og i hele uge 7 og 8 kører Flammen med et særligt vinterferietilbud.

Børn kan få den kæmpestore grillbuffet inklusiv rå mængder af softice med alt, hvad deres hjerte begærer af toppings for kun 49 kroner.

Der er allerede godt gang i bookingerne. Så hvis du skal have bord allerede i den første åbningsweekend, skal du til at skynde dig.

“Vi glæder os sindssygt meget til at få genåbnet,” siger Piet Klein.

Du kan bestille bord til Flammens megalækre grill-buffet i Aalborg lige her.

Del artikel

Andre læser også