Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Kolde øl, sommervejr og fællessang: Nu starter Fredagsfesterne i Karolinelund

Af Emil Kjær Jørgensen

Danmarks hyggeligste havefest er endelig tilbage.

I aften går det løs med den første Fredagsfest i Karolinelund, når der skal skråles med på John Mogensens bedste hits i selskab med Rasmus Bjerg.

Udover det største program til dato, kan vi se frem til bedre faciliteter i form af en ny og større scene og bedre sanitære forhold.

Billetterne kan – som altid – kun købes i døren, og de koster 100 kr. Dørene åbner klokken 18.00, og købes i indgangen på Karolinelundsvej.

Traditionen tro er der afterparty på Skråen kl. 22.30, hvor Jumpin’ Jacks kører festen videre. Der er fri entré for gæster, der lige forinden har været til Fredagsfesten, men det er også muligt at købe afterparty-billetter i indgangen på Skråen til 100 kr.

En ny scene med historisk vingesus

Hvis du er en af dem, der følte, at symbolet på Karolinelund forsvandt sammen med den sydvestlige indgang og det ikoniske kuppelspir.

Nu har to af spirene fået nyt liv på den splinterny scene i Karolinelund.

“Med spirene er den nye scene landet helt som Karolinelunds scene, så parken igen i år kan sætte rammerne om Skråens koncerter, Aalborg Pride m.m. henover sommeren,” fortæller Aalborg Kommune.

Scenen er betalt i samarbejde mellem Aalborg Kommune og Skråen.

Programmet for fredagsfesterne i Karolinelund

24. Juni JOHN – RASMUS BJERG

1. Juli JACOB DINESEN

8. Juli DJ SASH! + ITALO BROTHERS

15. Juli MALURT

22. Juli ANNIKA AAKJÆR + MALTE EBERT

29. Juli MAGTENS KORRIDORER

12. August KESI

19. August UDE AF KONTROL + FAUSTIX

26. August NIARN

Del artikel

Andre læser også