Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

I dag starter Aalborg Festivals: Det bør du opleve de næste dage

Af Michael Qureshi

Så er det blevet torsdag den 16. august, og det betyder, at Aalborg Festivals skydes i gang i løbet af dagen.

Det er startskuddet på 10 festlige dage, som kommer til at fylde stort i bybilledet, og som gerne skulle give både en masse lokale aalborgensere og ikke mindst nysgerrige nordjyder udefra gode hyggelige oplevelser.

Vi har kigget på, hvad du bør gøre en indsats for at opleve de kommende dage. Altså højdepunkterne i et ellers proppet program fyldt med aktiviteter for alle aldre.

Torsdag den 16. august

La Soireé – verdenspremiere i spejlteltet

Nycirkus i det berømte spejltelt ved Nordkraft. Det er flere gange kåret til verdens bedste show. Læs mere her

I dag starter Aalborg Festivals: Det bør du opleve de næste dage

Blå Festival

Der er flere scener i gang med lækker jazz og hyggelige toner. Bl.a på Gl. Torv, på Toldbod Plads, El Mariachi, Duus Vinkælder, Café Frederiksberg og mange andre steder rundt omkring i byen.

Læs mere om Den Blå Festival her

Fredag den 17. august

Starcade Gaming Festival

Det bliver en af de største gamingoplevelser i hele landet samlet på et sted i Aalborg Kongres & Kultur Center. Det starter fredag med Game Scope Expo Spilmesse og selve Gaming spilfestivalen. Der er bl.a. også FIFA-turnering om fredagen. Læs mere om Starcade her

I dag starter Aalborg Festivals: Det bør du opleve de næste dage

Fredagsfest med Johnny Madsen

Karolinelund bliver proppet til sidste plads, når legenden Johnny Madsen går på scenen til Fredagsfest.

Det Hem’lige Teater på hjørnet af Gravensgade

Opførsel af teaterstykket “Et studie i Parringsdans”. Her kan du se alle spilletidspunkterne

Lørdag den 18. august

Video Games in Symphony i Musikkens Hus

Kom med ind i computerspillenes fascinerende univers og oplev spillenes lydmæssige dimension LIVE, når Aalborg Symfoniorkester tager dig med på et medrivende musikalsk eventyr.  Læs mere her

Starcade Gaming Festival i AKKC

Denne lørdag med bl.a. DM i Spiludvikling og Starcade LAN

Onkel Reje Show

Ramasjang-figuren Onkel Reje er et sikkert hit hos børnene. Han optræder i Karolinelund klokken 16.00

Fiskeriet kommer til Aalborg

Denne lørdag er der fisketorv på Havnefronten, hvor højdepunktet er, at man kan købe friskfangede fisk dernede. Læs mere her

I dag starter Aalborg Festivals: Det bør du opleve de næste dage

Den Blå Festival

Endnu en stor jazzlørdag i byen. Koncerter på Toldbod Plads, Gl. Torv, Søgaards Bryghus etc. Læs mere her

Gung Ho – verdens største oppustelige løb

Selve løbet skydes i gang klokken 10:00, hvorefter 250 personer sendes af sted med et kvarters mellemrum. Festpladsen åbner dog allerede klokken 09:00 med god musik og lækre vibes. På festpladsen kan du hygge og deltage i sjove aktiviteter og købe lækker mad og drikke fra vores foodtrucks. Læs mere her

Waater Festival

Waater Festival er en to-dages vandfestival med et hav af aktiviteter, der alle sammen indebærer vand!

Kom ned til Østre Havn og prøv Danmarks største water blob, SUP boards, kanoer, kajakker, windsurfing, kabelparken, dykkertanken og meget andet!

Læs hvor vildt det bliver her

I dag starter Aalborg Festivals: Det bør du opleve de næste dage

Søndag den 19. august

Starcade i AKKC

Det populære Troldspejlet kommer forbi. Der er LAN-party og spiludvikling samt meget mere.

Kabaret Aspres i Spejlteltet

Igen i år har tryllekunstner og nycirkus artisten David Tholander sammensat et flot line-up af lokale og nationale artister, som to aftener i streg vil optræde i det fantastiske Spejltelt Paradiso på Teglgårds Plads lige ved Nordkraft i Aalborg.

Kabaret Après er stenen, der slår smut over kunstarter såsom tryl, jonglering, musik, komik, gøgl og akrobatik. Det er liveunderholdning med overraskelser og dynamik!

Læs mere her

I dag starter Aalborg Festivals: Det bør du opleve de næste dage

Waater Festival

Aalborgs første vandfestival slutter stærkt af om søndagen. Læs mere her

Mandag den 20. august

Nyt stort Street Art kunstværk igangsættes

KIRK Gallery får besøg af ikke mindre end to verdensstjerner, som vil udføre et 50 meter langt gavlmaleri på Godsbanen i Aalborg. Der er tale om de to tyske kunstnere Hera og Akut, HERAKUT, som de sidste mange år har ligget helt forrest blandt den internationale elite inden for street art. Læs mere her

Kabaret Aspres i Spejlteltet

Endnu en aften med forrygende underholdning.

Klassisk musik på C.W. Obels Plads

Lyt til skønne klassiske værker spillet på det udsmykkede flygel på C. W. Obels Plads mens frokosten, kaffen eller aftensmaden nydes. Det er ganske gratis – og det varer ca. 45 minutter. Læs mere her

Hvis du er nysgerrig på overblikket over det fulde program frem til søndag den 26. august – så læs med her

Del artikel

Andre læser også