Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

I dag går det løs: Royal Run indtager Aalborgs gader

Af Emil Kjær Jørgensen
Foto: Jan Kejser
Foto: Jan Kejser

I dag er en stor dag i Aalborg.

Royal Run er nemlig endelig tilbage, og både 5 km og 10 km krydser Limfjordsbroen for første gang i løbets historie.

De seneste par år er det H.K.H. Kronprinsesse Mary, der har haft æren af at løbe i Nordens Paris, men i år bliver det anderledes – i år er det i stedet H.K.H. Kronprins Frederik, der skal løbe med aalborgenserne.

Den helt særlige Royal Run stemning skabes også af rammerne i bybilledet, og derfor er der i år gjort ekstra meget ud af netop stemningen. Der er et batteri af underholdning i vente for alle; både deltagere og dem der følger med.

Det handler naturligvis om lige at få overblikket over: Hvor, hvordan og hvornår?

Vi har samlet alt det, du skal vide om løbet i dag:

I dag går det løs: Royal Run indtager Aalborgs gader
Arkivfoto

Programmet for Royal Run

8.30: Startområdet i Utzonparken åbner

8.30: Afhentning af startnumre og t-shirts fra telt i Utzonparken

9.30 – 12.45: Sport og aktiviteter på Aktivitetspladsen med Parasport Aalborg. Kom og prøv kørestolsbasket, racerunning mm. – alle kan være med!

9.40: Den Skaldede pædagog underholder solo – Aktivitetspladsen

9.45-13.00: DJ Morten fra Funky Friday i Jomfru Ane Parken

9.45-13.30: Musikken spiller ved Nørresundby Lystbådehavn – Nobelz og Grundlyd

9.45-13.30: Gøgl, gadeshows og DJ for hele familien på Nytorv

9.55-10.05: Første heats 5 km (heats for løbere under 40 min.)

10.00-13.30: Heppezone og DJ ved Nordjyllands Idrætshøjskole hjørnet Slotsgade / Algade

10.15: Kronprinsen ankommer til Aalborg

10.30: Musik med den skaldede pædagog på Aktivitetspladsen

10.40-11.00: Heat-starter One mile (alle heats)

11.20-11.40: Heat-starter 10 km (alle heats)

11.30: Aalborg Parasport: Basketball kamp med kendisser Aktivitetspladsen

11.30-13.00: Liveband i Lindholm Strandpark v. Gadebjergvej – Folk Fellows

12.00-12.10: Sidste heats 5 km (løbere forventet sluttid over 40 min. + Walk)

12.00 – 12.45: Musik med den skaldede pædagog på Aktivitetspladsen

13.50-14.10: De sidste deltagere kommer i mål ved Budolfi Kirke

14.30: Tak for i dag

I dag går det løs: Royal Run indtager Aalborgs gader
Start – og målområdet

Ekstra meget underholdning i år

Der venter naturligvis en stor oplevelse for alle, der skal løbe i selskab med kronprinsen og tusindvis af nordjyder.

Men for publikum er der (også) skruet ekstra meget op for underholdningen i år.

Midtbyen kommer til at summe af aktivitet og oplevelser samtidig med, at der ude på ruten er masser i vente for deltagerne.

I Jomfru Ane Parken spiller DJ Morten fra Funky Friday, ved Nørresundby Lystbådehan kan Nobelz og Grundlyd opleves.

Folk Fellows spiller i Lindholm Strandpark, og Den skaldede pædagog står på scenen på aktivitetspladsen på havnen, hvor du også kan prøve kræfter med forskellige former for parasport som f.eks. kørestolbasket.

Skulle der opstå træthed for deltagerne undervejs på ruten, handler det om at lukke ørerne op og suge energi fra musikken – eller en af de mange cheerzones, som sætter standarden for dét at heppe højt og længe.

For de mange børn på familiemile – og alle dem, der kommer for at heppe på far og mor – er der masser af oplevelser i vente på Nytorv. Dagen igennem er der er skøn blanding af gøgl og gadeshows for hele familien.

Man kan bl.a. opleve den internationalt anerkendte gadegøgler Dynamike, Det flyvende kuffertcirkus, Cirkus Skunk og Teatergruppen troldrosen. Du kan også få taget et billede med én af Signe Maries flotte Fairywork figurer – hvis du altså kan stå lige så stille som hun gør, imens DJ Kim Kornum sætter gang i fødderne.

Der er lagt i kakkelovnen til endnu en motionsfest af de helt store til Royal Run – og du kan se hele programmet med tidspunkter for de forskellige performers på royalrun.dk

I dag går det løs: Royal Run indtager Aalborgs gader
Foto: Lasse Olsson

Ruterne til Royal Run

Starttider:

09.55 – 10.05: 5 km
For løbere med forventede sluttider under 40 min.

10.40 – 11.00: One mile, hvor Kronprinsen deltager
For alle grupper – både løb og gang

11.20 – 11.40: 10 km
For alle grupper – både løb og gang

12.00 – 12.10: 5 km
For løbere med forventede sluttider over 40 min. og gang

One Mile

Starten går fra Limfjordens bredder på Havnefronten ved Utzonparken. Der løbes langs havnen fra Honnørkajen til Havnebadet og derfra ind i hjertet af Aalborg. Igennem Jomfru Ane Gade og Bispensgade til det smukke, nyrenoverede Nytorv med en festlig børne- og familiezone.

Med kig til Gabels Torv svinges ad Slotsgade og videre til Algade, der omdannes til Danmarks længste, flotteste og festligste opløbsstrækning.

Med et stort smil på læben, eller i ekstatisk jubel, kan du på Budolfi Plads passere målstregen med en af Danmarks smukkeste kirker og en solbeskinnet klar, blå sommerhimmel som baggrund.

Den klassiske – 5 km

Royal Run 5 km’eren er den mest populære distance. De fleste kan være med og her er noget for alle.

Glæd dig som noget nyt og helt unikt i Royal Run-sammenhæng til turen over den 600 meter lange Limfjordsbro og den formidable udsigt over byen og fjorden i begge retninger. Smag på Nørresundby, nyd turen på den nye havnepromenade og forbi den smukke lystbådehavn og musikken dér. På en sommerdag ledes tankerne i retning af sydlige himmelstrøg.

Tilbage på Aalborgsiden føres du direkte gennem byens hjerte som på One milen.

10 km

Skal du bare have en bid af det hele eller er du vendelbo i hjertet? Så tilmeld dig 10 km’eren! Her tilsætter vi 5 km ekstra Vendsyssel og sender dig på en smuk tur i grønne og blå omgivelser langs vandet og Lindholm Strandpark ud omkring Lindholm Å.

10 km-løberne får foruden et kig mod Verdens Ende en 5 km mellemtid, rammer en fotozone og har deres helt eget eksklusive depot og band i Strandparken.

Tilbage mod byen og Limfjordsbroen mingler du med 5 km-deltagerne. Sammen løber eller går I over Limfjordsbroen og tilbage mod mål foran Budolfi Kirke.I dag går det løs: Royal Run indtager Aalborgs gader

Sådan påvirker det trafikken

Afviklingen af Royal Run medfører nogle trafikale ændringer i Aalborgs midtby. Enkelte busser i Aalborg Centrum er omlagt.

Derudover er Prinsens Bro (en del af Vesterbro) afspærret for al færdsel hele Pinsen pga. vejarbejde. Læs mere her

Følgende veje på Aalborg-siden er lukkede eller spærrede i følgende tidsrum:

06.00-18.00

Vestre Havnepromenade ml. Juliana og Honnørkajen (dog er ud- og indkørsel til P-plads ved Juliana mulig via Vestre Havnepromenade-Brohusgade)

Strandvejen – Slotspladsen – Nyhavnsgade på stykket mellem Brohusgade / Gammel Strandvej og Rendsburgsgade

Toldbodgade ml. Plaza P-hus og Strandvejen

Østerågade ml. Adelgade og Bispensgade

Algade fra Jernbanegade / Gravensgade til Adelgade

09.30-14.30

Det er ikke muligt at køre til Palads P-hus Ved Stranden, Maren Turins Gade og Østerågade nord for Bispensgade. Det er dog muligt at køre ud/væk fra Palads P-hus Ved Stranden, Maren Turins Gade og Østerågade nord for Bispensgade via Ved Stranden – Strandvejen – Slotspladsen og Nyhavnsgade.

Det er ikke muligt at køre til Radisson Blu P-huset Ved Stranden. Det er dog muligt at køre ud/væk fra Radisson Blu P-huset Ved Stranden i retning mod Vesterbro.

Følgende gågader og trafikbegrænsede gader vil være vanskeligt passérbare for fodgængere og cyklister under løbet og lukkede for motoriserede køretøjer i følgende tidsrum:

06.00-18.00

Jomfru Ane Gade

Bispensgade ml. Jomfru Ane Gade og Østerågade

Nytorv

Slotsgade ml. Nytorv og Algade

Algade fra Slotsgade til Adelgade

Følgende veje og stier på Nørresundby-siden er lukkede eller spærrede i følgende tidsrum (NB: fremgår ikke af kort):

10.00-13.00

Den gennemgående cykelsti fra Kulturbros-tunnelen til Mellem Broerne ud for Sundby Brygge lukket for cyklister.

11.30-13.00

Tunnelen under Kulturbroen på Nørresundbysiden af Limfjorden lukket.

Den gennemgående cykelsti mellem Lindholm Å, Lindholm Brygge og tunnelen under Kulturbroen lukket for cyklister.

Du kan få et grafisk overblik over spærrede veje her.

Du kan læse endnu mere om Royal Run i Aalborg her.

Med 81.000 tilmeldte løbere i ryggen, løber kongehuset for, og fylder gaderne sammen med folket klædt i blåt.

Med på sidelinjen står Boozt som igen i år er sponsor for landets royale motionsløb. 

”Vi har udarbejdet en Royal Run-løbekollektion, som skal skabe synlighed til løbet. Det forstærker folkefesten, at næsten alle løber i ens sæt.

Derfor har vi også været nøjagtige med at få leveret startpakker ud til alle løbere, så vi på mandag kan skabe en blå bølge gennem hele Danmark.

Det er ikke en lille, logistisk opgave men vores job sammen med DAO at stå for dette kører fuldstændigt efter bogen,” siger Daniel Meisling Nielsen, sponsorchef i Boozt.

Boozt støtter op om det sunde liv 

Det er ikke første gang, at den nordiske e-comm virksomhed støtter op om med sponsorater til sportens verden. Boozt findes både på brystet af det danske kvindehåndboldlandshold, spillerne i Brøndby IF og altså til de mere end 80.000 danskere, der løber med til året Royal Run. 

“Det at være sponsor for en dag, hvor omdrejningspunktet er bevægelse, er ikke et tilfælde.

Det er en vigtig sag for os at opmuntre til en sund livsstil, særligt blandt de unge. Rigtig mange stopper med at dyrke motion i deres teenageår, når festligheder og nye interesser opstår.

Initiativer som Royal Run en god mulighed for at vise motion på en sjov og vedkommende måde. Det er et fantastisk motionsløb, som man må sige opmuntrer til folkefest, fordi alle kan være med,” siger Daniel Meisling Nielsen.

Boozt er leverandørsamarbejdspartner for årets Royal Run, og står for at sende startnumre og t-shirts til deltagere i Sønderjylland, Aalborg, Odense og København/Frederiksberg og på Bornholm.