Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Fede præmier på højkant: Kom til kæmpe påskeæg-jagt i midtbyen

Af Emil Kjær Jørgensen
Foto: Aalborg City
Foto: Aalborg City

Påskeferien er i gang for mange børnefamilier, og mange af os bruger højtiden til at lave påskeæg-jagt i haven eller i skoven.

Men i år kan du faktisk også komme på vaskeægte påskeæg-jagt i midtbyen og oven i købet vinde fede præmier til byens butikker.

Aalborg City har nemlig lavet en både sjov og potentiel udbytterig jagt, hvor du kan vinde gavekort til forskellige butikker, restauranter, caféer, oplevelsessteder mm.

Det er ganske gratis at deltage i æggejagten, og du kan deltage fra i dag, mandag d. 11. april til og med på onsdag, d. 13. april.

Æggene gemmer sig rundt omkring blandt Aalborg City’s medlemmer.

Der er mellem 10-15 påskeæg at jagte hver eneste dag, men husK: Du kan kun finde et påskeæg med gavekort pr. person.

Her finder du ledetrådene

Hvordan får du så fingrene i ét af påskeæggene, tænker du jo nok.

Du skal følge med på de sociale medier hos Aalborg City.

“Husk at følge med på Facebook og Instagram for at se hvor æggene gemmer sig – I kan se ledetråde i historie/story. Den første der finder ægget får præmien der gemmer sig deri, og når første æg er fundet, få I ledetråde til det næste,” forklarer de.

Du finder Aalborg City på Facebook her.

Du finer Aalborg City på Instagram her.

Del artikel

Andre læser også