Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

I dag går det løs: Farverigt optog indtager Aalborg

pocoloco-e1775827915250-1024x615

I dag forvandles Aalborgs gader til én stor, farverig fest, når det traditionsrige Carrus Navalis markerer starten på årets karnevalssæson.

Fra klokken 11 bevæger optoget sig ud i byen fra Nordkraft, hvor der lørdag afholdes Ordkraft, og helt indtil klokken 14 vil musik, dans og feststemning fylde gaderne.

Og der er lagt op til en dag, hvor både deltagere og tilskuere får de bedste betingelser.

Ifølge DMI byder dagen nemlig på masser af sol, temperaturer omkring 8 grader og kun middel vind op til 7 meter i sekundet – kort sagt perfekt vejr til at skyde årets karnevalssæson i gang med et festligt optog fyldt med musik og dans.

Masser af underholdning

Carrus Navalis er kendt for at skyde karnevalssæsonen i gang med manér, og i år er ingen undtagelse.

I dag går det løs: Farverigt optog indtager Aalborg
Her er årets rute.

Sambaskolen Poco Loco deltager med både nye dansere og trommeslagere, mens den populære maskot Karnevello spreder smil blandt de yngste.

Samtidig markerer Kanonlauget traditionen med et brag, når sæsonen officielt skydes i gang.

Årets optog får også en særlig lydside.

Musikeren Åh Buster optræder med sin nye sang “Kommer du til karneval”, som kredser om noget af det helt særlige ved karneval: modet til at møde nye mennesker og slippe kontrollen for en stund.

Dagen åbnes af Marie Knudsen Fogh fra Aalborg Teater, der sætter ord på forårets energi og den særlige stemning, der opstår, når byen samles.

Carrus Navalis er samtidig et tydeligt bevis på den frivillige indsats bag Aalborg Karneval.

Optoget er nemlig skabt af frivillige kræfter, som hvert år er med til at nytænke og udvikle oplevelsen.

Så hvis du sidder derhjemme og overvejer, hvad du skal lave i det dejlige forårsvejr – så skynd dig ind til Nordkraft klokken 11.

Hvad: Carrus Navalis

Hvornår: Lørdag den 11. April 2026, kl. 11.00 – 14.00 

Opstart: Nordkraft og Ordkraft, Aalborg 

Del artikel


Korte videoer

Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.