Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Nyt vintagetøj fra 80’erne: I dag åbner ny butik i midtbyen

Der er godt nyt til alle, der elsker unikt tøj med et strejf af nostalgi. 

I dag, mandag den 30. marts, åbner en ny butik på Gravensgade 5 i Aalborg, hvor hylderne er fyldt med vintagetøj – som aldrig har været brugt før.

Butikken hedder 9000vintageshop, og bag konceptet står 26-årige Søren Ulrik Jensen. 

I den kommende måned inviterer han indenfor til en pop up-butik med et lidt anderledes take på vintage.

Her kan man finde alt fra skjorter, bukser og blazere til cowboyjakker, habitter og læderjakker – altsammen til meget lave priser.

Fælles for det hele er, at tøjet er det, man kalder “ubrugt vintage”.

“Alt vores tøj er helt nyt, og det er derfor ikke genbrugstøj. Du finder endda de gamle prisskilte hængende på tøjet. Du vil blive overrasket over, hvad du kan spare – især taget inflation i betragtning,” fortæller Søren Ulrik Jensen.

Fundet som “guld i en kiste”

Tøjet stammer fra en ganske særlig kilde. 

Sørens familie har i generationer drevet tøjbutik i Pandrup, og her har der gennem årene ophobet sig et stort lager.

“Min families butik bliver 70 år gammel om et par år. I 80’erne og 90’erne var strategien meget “køb, køb, køb”, så der blev indkøbt enorme mængder tøj. Senere åbnede vi en outletbutik i Saltum, hvor vi solgte ud af det, men der er stadig rigtig meget tilbage,” forklarer han.

Det overskydende tøj har i årevis ligget gemt væk.

Nyt vintagetøj fra 80’erne: I dag åbner ny butik i midtbyen

“Det har nærmest været som guld i en kiste. Jeg har altid haft en drøm om at gøre noget med det, for det er virkelig unikt – og er lavet i en kvalitet, man ikke finder på samme måde i dag,” siger han.

Blandt varerne finder man også små finurlige detaljer fra en anden tid, eksempelvis særlige tekster broderet ind i jakkeforet.

Popup med lave priser

Butikken er en midlertidig popup-butik, der holder åbent i hele april måned. 

Her er ambitionen at gøre det nemt at gøre et godt kup.

Priserne ligger mellem 75 og op til 500 kroner, og der er noget for enhver smag – fra fløjl og striber til tern og klassiske snit.

“Vi har blazere med én, to og tre knapper, brede revers og masser af forskellige farver og materialer. Og vi fylder løbende nyt op, så der vil hele tiden være noget nyt at komme efter,” siger Søren. 

Allerede inden åbningen har butikken haft sine første kunder.

“Vi havde faktisk to københavnere forbi, mens vi var ved at hænge tøjet frem i butikken. De kom direkte fra teatret og endte med at købe både blazere, cowboyjakker og læderjakker – og de var begge to i 60’erne. Det siger lidt om, hvor fedt det er,” fortæller Søren Ulrik Jensen.

Gratis øl og sodavand

Nu glæder Søren sig til at aalborgenserne indenfor.

“Jeg håber, at der kommer en masse nysgerrige mennesker, som er klar på at prøve noget nyt og unikt,” siger han. 

Nyt vintagetøj fra 80’erne: I dag åbner ny butik i midtbyen

På åbningsdagen er der sørget for lidt ekstra hygge i butikken.

“I dag har vi kolde øl på køl til alle kunder, der har lyst. I hele april kan man få kolde sodavand herinde,” siger han. 

Pop up-butikken åbner klokken 10 i dag, mandag, og er, som Søren selv siger det, “en engangsforestilling”.

“Det var mig, der pitchede idéen for mine forældre – og måske plagede lidt. Så nu satser jeg på, at jeg får solgt en masse tøj, og så lukker vi igen den 30. april,” slutter han.

Del artikel


Korte videoer

Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.