Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

I Churchill-klubbens fodspor: Tag på gå-selv-byvandring i Aalborgs gader

Af Emil Kjær Jørgensen

Tidligere på ugen skrev vi, at Aalborg Historiske Museum har startet konceptet gå-selv-byvandring, da de ellers altid populære (og spændende) byvandringer med guide jo ikke kan lade sig at gøre i disse corona-tider.

Byvandringen tager dig tilbage til Aalborg under besættelsestiden, hvor den tyske besættelsesmagt var særdeles nærværende, hvor der blev udført sabotagearbejde af lokale modstandsfolk, og hvor tyske soldater var et synligt element i bybilledet.

Det kan du læse meget mere om her.

Men det er faktisk ikke den eneste mulighed, du har for at komme meget tættere på Aalborg under Anden Verdenskrig – på egen hånd.

Lær om Churchill-klubbens historie

I anledning af 75-års dagen for Danmarks befrielse, har underviser og historiker Dorte Christensen på Aalborg Katedralskole, nemlig udarbejdet en byvandring i Aalborg, hvor du får en eksklusiv mulighed for at gå i Churchill-klubbens fodspor.

Byvandringen består af 8 forskellige punkter, hvorunder du kan lære om Churchill-klubbens aktioner og skæbne.

Når du stopper ved hvert punkt på ruten, kan du læse et udsnit af Churchill-Klubbens historie samt sammenligne billeder fra tiden med nutiden, så du kan se bybilledets forandring over 75 år.

Ruten er cirka 1,5 kilometer lang, og på hjemmesiden kan du også finde alle punkterne på et kort.

Du finder mere info lige her.

I Churchill-klubbens fodspor: Tag på gå-selv-byvandring i Aalborgs gader

Byvandringen tager dig forbi følgende punkter:

Punkt 1: Adelgade. Gavlen på Aalborg Kloster

Punkt 2: Budolfi Plads

Punkt 3: Hjørnet af Algade og Jernbanegade

Punkt 4: Hjørnet af Vingårdsgade og Vesterbro

Punkt 5: Hjørnet af Jernbanegade, Danmarksgade og Prinsensgade

Punkt 6: Jernbaneviadukten

Punkt 7: Aalborg Katedralskole

Punkt 8: Arresten Kong Hans Gade

Del artikel


Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.