I begrænset periode: Kæmpe hoppeland åbner tæt på Aalborg
Hvis du mangler den perfekte aktivitet til dine børn i de sidste vinterferiedage, så har vi svaret her.
Nibe HK og Hop Hans præsenterer nemlig det ultimative børneparadis de næste dage.
De fylder Nibe Idræts- & Kulturcenter med hoppeborge, rutsjebane, junglebane og meget mere – altså alt, hvad børnehjertet kunne begære.
Separat område for mindre børn
Entréen for børn er 75 kroner og betales i døren via MobilePay. Der er gratis entré for voksne, så længe de følges med et barn.
Arrangørerne skriver, at begge haller tages i brug. Der bliver lavet et separat område for mindre børn og et område, hvor man kan spille håndbold.
Hoppelandet holder åbent i dag, torsdag den 20. februar og i morgen, fredag den 21. februar fra kl. 10-16 i Nibe Idræts- & Kulturcenter.
Der vil også være mulighed for at købe mad og drikke i MetteS Køkken.
Du kan se mere på begivenheden her.