Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Den vildeste fest-brunch: Kom til kæmpe roséfest i Aalborg

Af Emil Kjær Jørgensen
PR-foto
PR-foto

Sommer i Danmark plejer også at betyde travlhed, dyre biler og masser af festlig stemning i Skagen, hvor folk fra hele landet valfarter til for at få en lille bid af den helt særlige stemning i byen længst mod nord.

Nogle af de fester, som er helt legendariske i Skagen er de såkaldte I AM Rosé Brunch-fester, der bliver afholdt på lige så legendariske Hyttefadet.

I år var det sjette år i træk, at der var masser af fest, dans og rosé i lange baner, og festerne plejer at blive udsolgt på ingen tid hver gang.

Den vildeste fest-brunch

Men nu har du en helt unik mulighed for at opleve de vilde rosé-fester lige her i Aalborg.

Aalborg Streetfood har helt eksklusivt fået arrangeret en I Am Rosé Brunch lørdag den 7. august på den store terrasse i Vestbyen, og der bliver masser at se frem til.

“Det er en årlig sommertradition og en fest-brunch ud over det sædvanlige som normalt bliver afholdt i Skagen – MEN nu bringer vi festen til Aalborg,” fortæller Mikkel Funder, marketingsansvarlig hos Aalborg Streetfood.

TOOMANYLEFTHANDS holder festen kørende

I AM Rosé Party begynder kl. 13.00 på terrassen ved Aalborg Streetfood og byder på mange vilde timer med CO2, konfetti og selvfølgelig I AM Rosé.

Men det er ikke alt. TOOMANYLEFTHANDS er faste DJ’s på I AM Rosé Brunch-fester, og de kommer naturligvis også forbi Aalborg for at sparke gang i festen – og holde den i gang hele dagen.

Dresscoden er “Pink & White”, og det skal nok blive en fest ud over det sædvanlige.

Sådan kommer du med

En billet til festen koster 150 kr., og der skal nok være rift om billetterne for at komme til en af årets fedeste fester.

Billetten giver dig entré, velkomstdrink, koncert med TOOMANYLEFTHANDS og VIP efterfest på Heidis Aalborg.

Er du interesseret i en bordpakke, kan det bookes bar@aalborg-streetfood.dk eller tlf: +45 22930321.

Du finder din billet lige her:

Hvad: I AM Rosé-Brunch
Hvor: Aalborg Streetfood
Hvornår: Lørdag den 7. august kl. 13.00

Mere info om begivenheden her.